Kvinder får værnepligt efter valg og flere skal aftjene
Forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) og aftalepartier præsenterer anden delaftale under forsvarsforliget tirsdag aften i Forsvarsministeriet.
Efter næste folketingsvalg får Danmark kvindelig værnepligt. Og der bliver skruet markant op for antallet af årlige værnepligtige.
Det fremgår af den nye delaftale under forsvarsforliget, som tirsdag aften er indgået i Forsvarsministeriet. Det siger forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) på et pressemøde.
– De værnepligtige kommer til at spille en central rolle for Forsvarets opgaveløsning og vil styrke muligheden for national mobilisering i den udfordrende sikkerhedssituation, som desværre tegner sig, siger Troels Lund Poulsen.
Som varslet har Liberal Alliance og Danmarksdemokraterne nedlagt veto mod kvindelig værnepligt i forsvarsforliget.
Men i stedet for at fuldføre sin trussel om at opsige hele forsvarsforliget har Troels Lund Poulsen i stedet indgået et nyt sideløbende forlig med SF, De Konservative, De Radikale og Dansk Folkeparti om kvindelig værnepligt.
Det forlig træder i kraft efter næste folketingsvalg – forventeligt fra 1. januar 2027 – og ligestiller altså værnepligten i Danmark.
Samtidig bliver der med den nye delaftale – som alle forligspartierne er enige om – langt flere værnepligtige i fremtiden og en længere værnepligt på 11 måneder.
Oprindelig foreslog regeringen, at antallet af værnepligtige skulle øges fra 4700 til 5000 om året. Men tallet er nu landet på “op til 7500” om året, hvoraf 1000 aftjener i Beredskabsstyrelsen.
I en intern analyse udarbejdet forud for forhandlingerne af Forsvarsministeriet, som Ritzau er i besiddelse af, lød det ellers, at Forsvarskommandoen anbefaler 5000 årlige værnepligtige.
De op til 7500 værnepligtige skal som udgangspunkt aftjene i 11 måneder mod fire måneder i dag.
De 11 måneder fordeles på fem måneders basisuddannelse efterfulgt af seks måneders operativ tjeneste. Det kan eksempelvis være i hærens 1. brigade.
I dag er det kun mænd, der aftjener værnepligt, mens kvinder har værneret. Sidste år, hvor alle 4700 værnepligtige meldte sig frivilligt, var hver fjerde værnepligtige kvinde.
Selv om Liberal Alliance og Danmarksdemokraterne fandt fodslag i modstanden mod kvindelig værnepligt, er de modstander af det af to forskellige årsager.
Liberal Alliance ønsker at ændre værnepligten til en værneret for både mænd og kvinder. Danmarksdemokraterne går derimod ind for værnepligt, men mener, at det ikke skal gælde kvinder.
– Heldigvis er der fundet en løsning på det. Og nu vil der være to forligskredse fremadrettet. Sådan må det være, siger Danmarksdemokraternes formand, Inger Støjberg, om den nye aftale.
Aftalen indeholder også en genindførsel af værnepligtige sergenter og løjtnanter. De vil skulle aftjene værnepligt i to år og skal blandt andet være med til at uddanne menige værnepligtige.
I aftalen er der afsat 16 milliarder kroner til den nye værnepligtsmodel.
/ritzau/