Klimaministeriet: Danmark er tæt på at nå 2030-målet

Lars Aagaard understreger, at de nye forventninger til CO2-reduktion kan ændre sig. (Arkivfoto).

Danmark kan være meget tæt på at indfri klimamålet for 2030 på 70 procents reduktion i udledningen af drivhusgasser.

Klimaministeriets nye fremskrivning vurderer, at udledningerne i 2030 vil være reduceret med 68 procent i forhold til basisåret 1990.

Sidste år var vurderingen, at man med de daværende politiske tiltag ville nå 63,1 procents reduktion i 2030.

– Det viser, at vi med meget stor sikkerhed når 2025-målet, og at vi er tættere på at nå 2030-målet, end vi regnede med sidste år, siger klimaminister Lars Aagaard (M).

Ministeriets nye fremskrivning viser også, at 2025-målet på 50-54 procents reduktion indfris med 55,5 procent.

Det store ryk skyldes særligt, at flere modeller over måling af klimaaftryk er blevet opdateret.

Klimaprofilen fra landbrugets lavbundsjorde og skove har ændret sig siden sidste år.

Nu antages det, at lavbundsjorde udleder mindre drivhusgas, og at skovene optager mere, end man antog sidste år.

De to elementer giver tilsammen reduktioner for 3,4 millioner ton CO2.

Samtidig har salget af elbiler overgået forventningerne, hvilket har øget reduktionerne i fremskrivningen. Det giver 0,8 millioner ton CO2-reduktion.

Ligeledes har man i Sverige sænket dieselafgiften, og med Folketingets nye danske dieselafgift forventes det, at flere derfor vil tanke i Sverige end Danmark til gavn for det danske klimaregnskab.

Klimaminister Lars Aagaard fastholder, at forbedringerne hovedsageligt skyldes politiske tiltag.

– Det er drevet af en understrøm af politiske beslutninger som eksempelvis CO2-beskatningen af industrien, ændret bilbeskatning og forventningerne om de meget store tilskud til CO2-lagring, siger han.

Ministeren anerkender dog, at nye regnemodeller er en del af forklaringen.

– Det er klart, at vi også i år er blevet klogere på, hvordan naturen opfører sig.

Både den nuværende og tidligere regering er løbende blevet kritiseret for at basere sin klimahandling på tekniske løsninger, der kan vise sig usikre.

Her har særligt den nye og uprøvede teknologi bag CO2-fangst og lagring vakt usikkerhed.

Kritikken fik ny ilt, da et af regeringens udbud til reduktioner fra netop den teknologi for nylig viste sig at give en mindre klimagevinst end planlagt.

Det er også skrevet ind i fremskrivningen som et element, der rykker billedet.

Der er også usikkerhed forbundet med de nye regnemodeller for eksempelvis skovenes CO2-optag.

Eksempelvis kan en storm vælte træer og dermed ødelægge millioner af ton CO2-lagring.

Lars Aagaard understreger, at den nye klimafremskrivning står på antagelser, der kan ændre sig.

– Det er vigtigt at slå fast, at det her er en fremskrivning, der forudsætter, at en masse ting kommer til at ske, som sagkundskaben nu har lavet fremskrivningen, siger han.

Derfor er der behov for hele tiden at følge udviklingen, eksempelvis for CO2-fangst og lagring, for at sikre, at de forventede reduktioner følger med.

– Man kan ikke på baggrund af det her sige, at vi skal læne os tilbage.

Det nye hul til 2030-målet er på 1,5 millioner ton CO2. Sidste år var det på 5,4 millioner ton.

Det er særligt landbruget, der mangler at få planlagt nye reduktioner af sine udledninger. En indsats, der ventes gennemført ved en drivhusgasafgift, som i øjeblikket forhandles i den såkaldt grønne trepart.

Landbruget vil nemlig stå for omkring halvdelen af de fremtidige udledninger.

– De nye forventninger ændrer ikke på, at vi skal have sat skub i landbrugets omstilling, siger Lars Aagaard.

/ritzau/