Dåsemad og FM-radio med håndsving: 10 råd til, hvis krigen kommer

»Hvem er du, hvis krigen kommer?«

Sådan lød spørgsmålet for nylig fra den svenske minister for civilforsvaret, Carl-Oskar Bohlin, i en tale ved den årlige kongres i foreningen Folk och Försvar.

Under talen understregede den svenske minister, at der kan komme krig i Sverige, og anbefalede samtidigt, at svenskerne skulle tage ansvar for at sikre, at deres hjem var forberedt i krisetider.

Det er også behov for, at danskerne forholder sig til, lyder meldingen fra flere danske fagfolk og eksperter i katastrofer og beredskab.

»Vi lever i et samfund, som er veludbygget, men også sårbart. Derfor mener jeg, at vi med rettidig omhu bør forberede vores husholdninger på, at vi kan stå i en situation, hvor vi i perioder mangler det, som vi anser som normalt. Nemlig elektricitet, mad og vand i hanerne,« siger Torben Ørting Jørgensen, formand i foreningen Folk og Sikkerhed.

»Dermed er det vigtigt, at vi alle bliver klar over, at vi selv har et ansvar. Der er ikke bare nogle andre, der kommer og skal hjælpe os. Vi har et ansvar for at forberede os i en sådan grad, at myndighederne i kritiske situationer kan fokusere på dem, der af den ene eller anden årsag ikke er i stand til at træffe de samme forholdsregler.«

Den pointe tilslutter Rasmus Dahlberg sig. Han er lektor og katastrofeforsker ved Forsvarsakademiet og mener også, at det i virkeligheden handler om at tage ansvar for sig selv, så man ikke lægger det formelle beredskab til last i en krisesituation.

»Hvis man går ud og køber en FM-radio med håndsving til 184 kroner, sørger for at have 12 liter vand stående i kælderen og skaffer sig en powerbank, så har du bidraget til det samlede beredskab i samfundet. Dermed kan myndighederne bruge deres ressourcer på nogen, der i virkeligheden har brug for det,« siger han. 

Powerbanks og kolde kontanter

I forbindelse med udmeldingen fra Sverige er den danske forening Folk og Sikkerhed udkommet med en pjece med gode råd til, hvordan danske borgere bedst muligt sikrer sig selv og sin familie til at kunne håndtere uforudsete situationer i op til en uge uden assistance. 

Her fremhæves der ti gode råd, hvis en krisesituation opstår. De råd lyder blandt andet at etablere et nød-toilet og fylde hjemmeapoteket op. Derudover anbefales det også at anskaffe sig en powerbank, så man har adgang til elektricitet, hvis der ikke er strøm i kontakten.

Dåsemad, smertestillende medicin og batterier er nogle af de ting, som den danske forening Folk og Sikkerhed anbefaler, at danskerne har liggende i hjemmet til kritiske situationer. Illustration: Folk og Sikkerhed.

Netop adgang til elektricitet fremhæver Rasmus Dahlberg som noget af det vigtigste i krisesituationer. 

»De kriser, som privatborgere meningsfuldt kan forberede sig på, er eksempelvis strømnedbrud. Hvis vi får at vide af kommunen, at der er sprunget et transformatorskab i luften, og vi ikke kan forvente at få strøm igen før om 12 timer, så står man bedre stillet med en powerbank, så man kan oplade sin telefon eller sætte strøm til radioen i køkkenet. På den måde er det også muligt at modtage meddelelser fra myndighederne, hvilket er afgørende,« siger han.

Torben Ørting Jørgensen ønsker ikke specifikt at fremhæve nogle af anbefalingerne i pjecen, som han kalder for »en buket af gode råd.«

Han påpeger dog, at der kan være ting, man ikke selv har reflekteret over, men som kan være vigtige i uforudsete situationer.

»Jeg kan forestille mig, at det ikke er alle, der i dagligdagen har tænkt, at det kan være fornuftigt at have en lille beholdning af kontanter i forskellige sedler og mønter, i tilfælde af at vores pengesystem ikke fungerer. Det kan være den slags lavpraktiske overvejelser, der kan skabe opmærksomhed på, at vi hvis bare tænker os en lille smule om, så har vi faktisk ressourcerne for hånden,« siger han. 

10 gode råd, hvis der opstår kritiske situationer

I pjecen ‘Hvad nu hvis?’, der er udgivet af foreningen Folk og Sikkerhed, er der fremhævet ti gode råd til at sikre et beredskab i hjemmet i tilfælde af kritiske situationer.

1. Hav mad og drikke i reserve. Sørg for at købe langtidsholdbare varer og udskift dem løbende. 

2. Sørg for rigeligt med vand. Regn med mindst 3 liter per dag for hver voksen.

3. Etablér et nødtoilet. Virker toilettet ikke, fx pga. manglende vandforsyning, kan du placere kraftige skraldeposer i toiletkummen.

4. Løse penge i reserve. Husk at have nogle kontanter liggende derhjemme. Det kan komme dig til gode, hvis der sker nedbrud på det digitale pengesystem.

5. Overvej særlige risici. Bor du i et område, der fx er særligt udsat for oversvømmelser eller farlig industri, bør du undersøge, hvordan du kan beskytte dig selv og din familie,hvis en farlig situation opstår. 

6. Involvér dine børn. Har du større børn, er det en god idé at tale om, hvad I gør som familie, hvis noget uventet skulle ske.

7. Hold på varmen. Hvis strømmen går i vinterhalvåret, kan du holde på varmen ved at hænge tæpper foran vinduerne og dække gulvet med gulvtæpper.

8. Opbevar batterier køligt. For at forlænge levetiden på dine batterier, er det en god idé at opbevare dem mørkt og køligt – dog ikke i køleskabet. Overvej også at anskaffe en powerbank.

9. Hold dig opdateret. Hvis der sker noget alvorligt, skal du kunne modtage vigtig information fra myndighederne, frem for alt via radio og tv, forudsat at de virker. Anskaf evt. en batteridrevet clockradio og en powerbank. 

10. Fyld dit hjemmeapotek. Sørg for at have smertestillende, plaster, sårrens og evt. receptpligtig medicin i reserve.

Kilde: Hvad nu hvis? 

Lignende svensk udgivelse med væsentlig forskel

Den danske pjece, der er udgivet af Folk og Sikkerhed, ligner i store træk en lignende svensk udgivelse fra 2018, der blev omdelt til omtrent 4,8 millioner svenske husstande.

Der er dog en væsentlig forskel ved de to pjecer. Den svenske pjece fra 2018 blev udgivet af MSB, der er den svenske pendant til Beredskabsstyrelse herhjemme. Dermed kom udgivelsen fra en myndighed med en institutionel forankring i modsætning til den danske udgivelse. 

I en tale d. 7 januar 2024 understregede Carl-Oskar Bohlin, minister for civilt forsvar i Sverige, at der kan komme krig i Sverige. Illustration: Pontus Lundahl/TT/Ritzau Scanpix.

Den forskel samt udmeldingen fra den svenske minister kan ifølge Rasmus Dahlberg være med til at klæde svenskerne bedre på i forhold til krisesituationer. 

»Der er en afledt effekt af at være eksplicit i sine krav og forventninger til alle parter i samfundet og ved at stille nogle informationer til rådighed. Det nedbringer usikkerhed og utryghed i en befolkning, og det er det, som svenskerne gør.«