Serbien vender det blinde øje til dets våben på ukrainsk jord

Serbiens præsident, Aleksandar Vucic, siger, at landet "ikke eksporterer til Ukraine eller Rusland. Men vi har mange kontrakter med amerikanere, spaniere, tjekker og andre. Hvad de gør med det, er deres egen sag", siger han ifølge The Financial Times. (Arkivfoto)

Serbien har diskret optrappet salget af ammunition til Vesten og har siden 2022 eksporteret for omkring 800 millioner euro, svarende til omkring 5,5 milliarder kroner.

Den ammunition ender i Ukraine, selv om Serbien er et af de eneste to europæiske lande, som ikke tager del i vestlige sanktioner mod Rusland.

Det skriver den internationale erhvervsavis The Financial Times lørdag.

Estimater, som er delt med The Financial Times, viser, at Serbien har eksporteret ammunition til Vesten for omkring 5,5 milliarder danske kroner siden Ruslands invasion af Ukraine i 2022.

Ammunitionen ender i Ukraine via tredjeparter. Den serbiske præsident, Aleksandar Vucic, har indikeret, at estimatet holder stik, skriver avisen.

Vucic har præsenteret situationen som en forretningsmulighed og insisteret på, at han ikke vælger side i krigen.

- Dette er en del af vores økonomiske genopblomstring og det er vigtigt for os. Ja, vi eksporterer vores ammunition, har han sagt i et interview.

- Vi kan ikke eksportere til Ukraine eller Rusland. Men vi har haft mange kontrakter med amerikanere, spaniere, tjekker og andre. Hvad de gør med det, er deres egen sag, lyder det videre ifølge The Financial Times.

- Selv om jeg ved (hvor ammunitionen ender, red.), er det ikke min sag. Min sag er at sikre, at vi handler lovligt med vores ammunition, at vi sælger det. Jeg skal tage mig af mit folk, det er det eneste. Det er alt, jeg kan sige. Vi har venner i Kyiv og i Moskva. De er vores slaviske brødre.

Serbien er hverken medlem af Nato eller EU og har længe haft en sentimental tilknytning til Rusland, alt imens det har afskyet resten af Vesten efter Natos bombardementer af den serbiske hovedstad, Beograd, i 1999, skriver The Financial Times.

Nato indledte bombardementet af Serbien den 24. marts 1999, efter at den daværende præsident, Slobodan Milosevic, havde afvist at underskrive en fredsaftale og trække sine soldater tilbage fra Kosovo-provinsen.

Her havde soldaterne kæmpet mod Kosovos Befrielseshær og det etnisk albanske befolkningsflertal.

Serbien regner med Rusland, når det kommer til at blokere international anerkendelse af Kosovo, som dog anerkendes af de fleste vestlige stater. Kosovos anerkendelse fra FN tilbageholdes af Rusland og Kina.

Vucic har modstået vestligt pres for at vedtage sanktioner mod Rusland selv om han siger, at han forpligter sig til at hans land skal være medlem af EU.

Han har samtidig forsøgt at holde afstand til den russiske præsident, Vladimir Putin.

/ritzau/