Britisk journalist opgiver at lede berømt amerikansk avis

Washington Post i den amerikanske forbundshovedstad er en institution i USA's presse. En britisk journalist har opgivet af blive ny chefredaktør, efter at han er blevet beskyldt for at have brugt tvivlsomme metoder tidligere i sin karriere.

Den britiske journalist Robert Winnett opgiver at blive ny chefredaktør for den ansete amerikanske avis The Washington Post.

Det sker, efter at han er blevet stærkt kritiseret for tidligere at have brugt tvivlsomme journalistiske metoder på britiske aviser. Dette har forværret en krise på den amerikanske avis, der ejes af Amazon-stifteren Jeff Bezos.

Robert Winnett trak sig selv, inden han nåede at tiltræde, skrev The Washington Post fredag efter interne stridigheder på det amerikanske dagblad, der lige som mange andre aviser kæmper med svigtende indtægter.

Winnett er i dag vice-chefredaktør i London på Telegraph Media Group, som blandt andet ejer Daily Telegraph og Sunday Telegraph. Han havde taget imod stillingen i Washington, som indebar, at han skulle stå i spidsen for "drastiske reformer" og en "ny journalistik" på den navnkundige avis.

Men Will Lewis, som er direktør for The Washington Post, har "med beklagelse" informeret journalisterne på avisen om Winnett's beslutning om at trække sig.

Winnett har trukket sig efter en artikel i Washington Post beskyldte ham for tidligere i sin karriere på The Sunday Times at have hyret en skuespiller til skaffe fortrolige oplysninger ved at bruge falske identitetspapirer.

Winnett bliver også beskyldt for at have dækket over illegale telefonaflytninger i Rupert Murdochs medieimperium.

Lewis, der tiltrådte som ny direktør på The Washington Post i januar, siges at have presset den tidligere chefredaktør, Sally Buzbee, til at forlade sin post for at give plads til Winnett.

Lewis er derfor nu selv i problemer for valget af Winnett, og han kritiseres af journalister på avisen.

En af de journalister, som kritiserer ham, er David Maraniss, som to gange er prisbelønnet med Pulitzer-prisen.

- Problemet er mangel på integritet - ikke forandringer, svarede Maraniss, da Jeff Bezos selv trådte frem og kommenterede krisen med en erklæring om, at reformer er nødvendige.

Blandt tidligere topchefer på den berømte avis, der blev stiftet i 1877, er Ben Bradlee, som blev verdensberømt under Watergate sammen med avisens to journalister Bob Woodward og Carl Bernstein.

I 1960'erne skrev Katharine Graham pressehistorie, da hun meget pludseligt blev avisens udgiver efter hendes mand begik selvmord.

Under hendes ledelse udfordrede The Post hele det amerikanske system ved at offentliggøre "The Pentagon Papers" om Vietnamkrigen.

Dokumenterne afslørede, at offentligheden var blevet ført bag lyset om Vietnamkrigen. Kort efter fulgte afsløringerne af Watergate, som førte til Richard Nixons tilbagetræden som amerikansk præsident.

Journalisten Sally Buzbee kom fra nyhedsbureauet Associated Press, da hun blev udnævnt til avisens første kvindelige chefredaktør i 2021. Det gik økonomisk bedre dengang og hun åbne nye store redaktioner i Sydney og Bogota, så avisen i alt fik 26 redaktioner uden for USA.

Buzbee var den første topleder i chefredaktion, som blev ansat efter at Jeff Bezos i 2013 købte avisen af i Graham-familien for 250 millioner dollar (omkring 1,53 milliard kroner).

/ritzau/AFP