Phillip Faber: Folk bliver forskrækkede hvis jeg siger et skældsord

phillip faber: folk bliver forskrækkede hvis jeg siger et skældsord

Phillip Faber tror på godt håndværk, og det er noget, han vægter meget højt. - Jeg tror på, at nogen kan deres håndværk godt nok til, at det bliver kunst. Jeg tror ikke, at nogen bare kan komme ind fra gaden med en genial sang, siger han. (Arkivfoto).

phillip faber: folk bliver forskrækkede hvis jeg siger et skældsord

Phillip Faber har komponeret, dirigeret og indspillet musikken til balletten "Klods Hans", der spiller i Tivoli sommeren over. (Arkivfoto).

phillip faber: folk bliver forskrækkede hvis jeg siger et skældsord

Phillip Faber mødte sin kone, Selma Mongelard Faber, for omkring ni år siden, da de var kolleger på DR. Sammen har de to børn. (Arkivfoto).

phillip faber: folk bliver forskrækkede hvis jeg siger et skældsord

Som barn var Phillip Faber interesseret i skuespil. Han medvirkede blandt andet i Folketeaterets opsætning af "Skatteøen" i 1997 og 1998. Han spillede også Leslie i tv-serien "Bølle-Bob". (Arkivfoto).

phillip faber: folk bliver forskrækkede hvis jeg siger et skældsord

Efter ti år som chefdirigent for DR Pigekoret skiftede Phillip Faber kurs og blev orkesterdirigent. Han har altid haft travlt med at udvikle sig. (Arkivfoto).

Bag påfugleforhænget på det skrå gulv i Pantomimeteatret i Tivoli springer balletdansere ind fra scenens smalle og snørklede gange.

Foran danserne sidder komponist og dirigent Phillip Faber.

Han sidder på en klapstol med et stort, tykt nodehæfte fyldt med grønne og orange indeksfaner. På omslaget står der "Klods-Hans" og nedenunder "Clumsy Hans".

Mens danserne øver, vipper Phillip Faber sin fod i takt med blæseinstrumenterne.

Det er første gang, at han ser den musik, han har brugt knap et år af sit liv på at komponere, i aktion.

- Det var fantastisk, siger den 39-årige musikskaber.

- Det er meget smukt. Det får liv på en helt anden måde.

Balletten er baseret på det klassiske H.C. Andersen-eventyr om Klods-Hans, der sammen med sine to brødre drager mod slottet for at vinde prinsessens hjerte med en træsko og en død krage.

- "Klods-Hans" er en fælles reference. Det er et fjollet eventyr. Man vil gerne skrive smuk musik, men der er ikke så mange psykologiske dybder, siger Phillip Faber og fortsætter:

- I en ballet er der ikke nogen, der siger noget eller synger. Handlingen skal være ret tydelig, og en karakter skal være skåret ekstra skarpt musikalsk, uden at det bliver overgjort og tegnefilmsagtigt.

Phillip Faber fik sit folkelige gennembrud, da han under coronanedlukningerne blev vært for DR-programmerne "Fællessang - hver for sig" og "Morgensang".

- Jeg er selv sådan en, der dømmer meget hårdt, så jeg havde også svært ved at være på på den måde under corona, siger han om sangprogrammerne.

Han oplever også stadig, at det er sådan, folk ser ham. Men han rummer mere end det.

- Jeg skulle få folk til at synge med på den anden side af skærmen, og jeg skulle ligesom knække koden. Det kunne jeg kun gøre ved ikke at være 100 procent mig selv, forklarer han.

Med en mild og imødekommende stemme bød Phillip Faber hver morgen i perioden velkommen til sang. Udsendelserne blev indledt med opvarmning af krop, ansigt og stemme.

- Folk har en idé om, at jeg er én til én den samme, som jeg var på skærmen, men jeg gider ikke være irriteret over det. I stedet vil jeg omfavne det og nyde hver gang, at folk bliver overraskede over at se andre sider af mig, siger han og tilføjer så:

- Når nogen hører mig sige et skældsord, bliver de jo helt forskrækkede.

Samtidig med værtstjansen på DR var Phillip Faber også chefdirigent for DR Pigekoret.

Det er han ikke længere. Efter ti år som chefdirigent besluttede han sig sidste år for at stoppe.

- Det gode ved at være dirigent for pigekoret var, at alle forstod, hvad jeg lavede. Nu er der ingen, der forstår, hvad jeg laver, og når jeg prøver at forklare det, så svømmer deres øjne bare, fortæller Phillip Faber.

Han gør alligevel forsøget:

- Jeg er ved at omskole mig til orkesterdirigent, og så siger folk: "Jamen du er da dirigent i forvejen". Og ja, men det er kordirigent, hvilket er noget komplet andet.

- Der er en helt anden mentalitet i et orkester, og det er en helt anden måde, man øver på. En anden kommunikation, koncertfrekvens, tempo og en anden måde at dirigere på.

Det tager noget tid at lære, forklarer Phillip Faber. Men heldigvis er hans kalender allerede fyldt op med koncerter med danske orkestre.

Han skal blandt andet dirigere koncerter med Odense-, Aarhus- og Aalborg Symfoniorkester, og når orkesteret Copenhagen Phil spiller i Tivoli henover sommeren.

Men han bliver også kontaktet om andre tilbud.

- Det er tit noget, som jeg har vildt meget lyst til, men især min kone er sådan: "Det gør du ikke, Phillip. Det er simpelthen for useriøst". Og så kan jeg jo godt se, at hun har ret, siger han.

Da Phillip Faber stoppede i DR Pigekoret var det mest, fordi han havde lyst. Men at omskole sig til orkesterdirigent var samtidig det oplagte næste skridt for ham.

- Jeg savnede noget, der var svært, og det her ville i hvert fald være svært. Det er hårdt, og det var en hård overgang. Vi fik vores andet barn midt i det hele, så på den måde, var det ikke den bedste timing, siger han.

Privat er Phillip Faber gift med operainstruktør Selma Mongelard Faber, og sammen har de to sønner på seks og et år.

Beslutningen om at stoppe havde også noget at gøre med, at Phillip Faber ikke bryder sig om stilstand. Han har konstant brug for at udvikle sig.

- Jeg gider ikke gå gennem hele livet uden at flytte mig. Det vil jeg ikke spilde mit liv på, siger han og tilføjer:

- Jeg har på en eller anden måde altid haft travlt med at udvikle mig og blive til noget.

Phillip Faber gik også direkte fra gymnasiet til Det Kongelige Danske Musikkonservatorium.

- Jeg skulle ikke til fjernøsten og finde mig selv, som han beskriver det.

På konservatoriet uddannede han sig først til komponist. Siden søgte han ind på dirigentuddannelsen.

- De ville ikke have mig i starten. Så tænkte jeg: "Du kan ikke gå og vente på det her". Så jeg søgte bare ind på, jeg ved ikke hvor mange konservatorier i hele verden. Jo flere heste man spiller på, jo større chance er der. Så den fik bare hele armen, siger Phillip Faber.

Det lykkedes til sidst, og han kom ind på Kungliga Musikhögskolan i Stockholm.

Det er ikke kun fagligt, at Phillip Faber går op i at udvikle sig. Det er noget, der fylder for ham i alle aspekter af hans liv.

- Hvis jeg står i en situation, så kigger jeg indad og undersøger, hvad jeg gjorde, hvorfor jeg gjorde det, og hvad jeg kan gøre anderledes. Det er et ønske om at få det bedste ud af livet, siger han.

- Man har altid to valgmuligheder: Man kan vælge at gøre noget, som er nemt nu, men så bliver svært igen på et andet tidspunkt. Eller man kan gøre det, der er svært i øjeblikket, men så bliver nemmere på sigt.

- Jeg vælger altid den anden løsning.

Men det kan være svært, erkender han, og det kræver øvelse. Det handler nemlig ifølge Phillip Faber ofte om at tage en konflikt i opløbet.

- Jeg er superkonfliktsky - det er der mange, der er. Jeg tror, at man skal være lidt småpsykopatisk, hvis man synes, at det er behageligt at tage en konflikt. Men det bliver nemmere med tiden, siger han.

Det samme gælder børn.

- Børn gør ikke det, man siger, men det, man selv gør, siger han og fortsætter:

- Hvis jeg følger min dreng over gaden, og der er rødt, og jeg så siger til ham: "Vi har lidt travlt, så nu går vi over for rødt. Men næste gang du står her, så skal du vente på grønt lys." Så er det klart, at næste gang han står der, så går han også bare over for rødt.

- Det handler om at se indad og være et godt forbillede.

Med balletten river Phillip Faber op med rode igen. Det er nemlig første gang, at han laver musik til den disciplin.

- Normalt når man skriver musik, så handler det om en selv på en eller anden måde. Men det gør det overhovedet ikke her. Alle kommer med deres håndværk og tjener en højere sag. Det er det, jeg elsker ved det, siger Phillip Faber.

Bag balletten står blandt andre også dronning Margrethe, der har lavet kostumer og scenografien.

"Klods-Hans" har premiere på Pantomimeteatret i Tivoli 22. juni og spiller frem til den 25. august.

/ritzau/

OTHER NEWS

7 hrs ago

Rekord-mange elbiler er gået i brand det seneste år - Men der er ingen grund til bekymring

7 hrs ago

Du kender QR-koder fra MitID: Nu kan de være på vej til danske supermarkeder

7 hrs ago

Ølkongen fra Skælskør stopper som formand i Harboe efter kritik

7 hrs ago

Danske skoleelever må alligevel bruge Google-computere

7 hrs ago

Familieejet dansk tobaksfabrik solgt for en halv milliard kroner

7 hrs ago

Oplad elbilen billigt på ferien: Dette land er det billigste

7 hrs ago

Italiensk vrede er joker i puslespil om topposter i EU

7 hrs ago

Salling Group deler kæmpe nyhed: Åbner 35 nye Netto- og Føtex-butikker

7 hrs ago

Næsten 250.000 Oister-kunder ramt af stor fejl: Alle berørte kunder har fået besked

7 hrs ago

Her får du svaret på, om Morten og Kasper Hjulmand er i familie

7 hrs ago

Kongens ur gik til værnepligtig garder fra Varde

7 hrs ago

Nem og Lækker Æggekage i airfryeren: Få opskriften her

7 hrs ago

Efter nylige sejre: Caroline Wozniacki er tilbage i top-100

7 hrs ago

Leiv på 89 har været buschauffør hele sit liv: De sidste 15 år har det været uden passagerer

7 hrs ago

Zelenskyj underskriver sikkerhedsaftale med EU i Bruxelles

7 hrs ago

Kongeparret tager Royal Run med til Grønland

8 hrs ago

Kong Frederik og Dronning Mary overrasker: Introducerer særlig tradition i Grønland

8 hrs ago

Kongeparret tager Royal Run med til Grønland

8 hrs ago

Vanvittig EM-scene: Fan kaster sig ned fra spillertunnellen for at komme hen til Ronaldo

8 hrs ago

Insomniac skyder ide om PlayStation-version af Sunset Overdrive helt ned

8 hrs ago

Surgeon Simulator serien er blevet købt af Infogrames

8 hrs ago

Georgiske fodboldhelte samlede splittet folk i gadefester

8 hrs ago

BREAKING: Stort dansk teleselskab hacket - Over 240.000 kunder ramt

8 hrs ago

Kæmpe datalæk hos OiSTER: 246.000 danskeres oplysninger eksponeret

8 hrs ago

Disse tre spillere får flere penge fra sponsorer end Cristiano Ronaldo

8 hrs ago

Capcom afholder sommer showcase tirsdag den 2. juli

9 hrs ago

Harry Potter-akvarel bliver solgt for svimlende højt beløb på auktion

9 hrs ago

Sådan gør du toiletkummen skinnende ren på 2 minutter: Hoteller gør det hver dag

9 hrs ago

Remco Evenepoel om Jonas Vingegaard: Kan ikke knække ham

9 hrs ago

Coop lukker 60-70 butikker: Nye Netto-butikker kan være på vej

9 hrs ago

Kran er væltet i København - område er spærret af grundet nedstyrtningsfare

9 hrs ago

Mange har haft drømmen om at bo på et slot: Nu har du muligheden for 2 millioner kroner

9 hrs ago

Myndigheder godkender Sydbanks køb af Coop Bank

9 hrs ago

Danske aktier har været guld værd for PFA

9 hrs ago

Zelenskyj er i Bruxelles for at underskrive sikkerhedsaftale

9 hrs ago

Investorer sender H&M-aktie ned efter regnskab

9 hrs ago

Supercomputer forudsiger EM-vinder: Så store er Danmarks chancer

9 hrs ago

Samsung udmelder: På denne dato kommer den nye Galaxy-lancering

9 hrs ago

Border collie hyrder lam med speciel teknik: Internettet dør af grin

9 hrs ago

Lis Sørensen og Sebastian modtager musikalske hæderspriser