Tager konsekvensen: Claes Antonsen trækker sig fra The Antonelli Orchestra
Trommeslager Claes Antonsen trækker sig fra The Antonelli Orchestra, efter flere kvinder er stået frem i en ny dokumentar om sexisme.
I mandag blev en ny dokumentar offentliggjort om sexisme i musikbranchen, og her stod otte kvinder frem og fortalte om deres oplevelser.
Anden halvdel drejede sig om det populære underholdningsband The Antonelli Orchestra, der er kendt fra ‘Toppen af Poppen’ og ‘Vild med dans’.
Her blev en unavngiven mandligt medlem anklaget for at have ageret sexistisk i flere tilfælde, mens han var på arbejde, og det har senere vist sig at være frontfigur Claes Antonsen.
Han har netop valgt at tage konsekvensen af sagen og trækker sig fra The Antonelli Orchestra, skriver Se og Hør.
– Jeg kan oplyse, at jeg har valgt at trække mig fuldstændig fra The Antonelli Orchestra og fra alle andre aktiviteter, jeg er involveret i, skriver Claes Antonsen i en mail til blandt andre festivalchef på Hansted Live, Lars Aagaard.
Onsdag stod Claes Antonsen frem og undskyldte overfor de kvinder, der medvirker i programmet.
Artiklen Tager konsekvensen: Claes Antonsen trækker sig fra The Antonelli Orchestra blev først udgivet af Newsner Dansk.