Stellar Blade runder 1 million solgte eksemplarer
Stellar Blade runder 1 million solgte eksemplarer
Shift Up har annonceret, at deres første AAA-udgivelse Stellar Blade, som udkom på PlayStation 5 tilbage i slutningen af april, har rundet 1 million solgte eksemplarer (estimeret) i løbet af de første 2 måneder på markedet.
Det er en ganske flot milepæl for Shift Up, for selvom andre højt profilerede AAA-titler som kommer eksklusivt til PlayStation 5 og som har Sony i ryggen, gerne sælger mere på de første 2 måneder, så er Stellar Blade ikke et spil for alle og det kommer fra en ukendt udvikler.
Shift Up sagde i maj måned, at de "kiggede ind i en PC-version", men at de ikke kunne sige noget, da de var "kontraktuelt bundet", formentlig af Sony, som stod for udgivelsen af PlayStation udgivelsen.
Vi var ret glade for Stellar Blade og skrev blandet andet: "Stellar Blade minder om Sony i "de gode gamle dage". Dengang hvor de tog chancer og var dem, der kom med de lidt skæve, lidt skøre og overraskende spil. Stellar Blade er en positiv overraskelse og et ret spændende spil. Det følger ikke de gængse skabeloner for, hvordan actionspil skal skrues sammen."
Læs vores anmeldelse af Stellar Blade her.