Ukraine indleder optagelsesforhandlinger med EU

- I dag er en historisk dag, hvor vi går videre til faktiske, reelle forhandlinger.

Sådan lød det tirsdag begejstret fra Ukraines præsident, Volodimir Zelenskij, på dagen, hvor Ukraine og Moldova indleder optagelsesforhandlinger med EU.

Det har været målet for Zelenskyj at få gang i forhandlingerne med EU for at indgyde nyt mod og håb i den ukrainske befolkning, der fortsat kæmper mod den russiske besættelsesmagt.

Tirsdag blev forhandlingerne åbnet med en såkaldt regeringskonference i Luxembourg. Den er første skridt i en proces, som ventes at vare flere år.

EU-Kommissionen og det belgiske EU-formandskab repræsenterer EU ved konferencen.

Den belgiske udenrigsminister, Hadja Lahbib, understreger, at der venter krævende forhandlinger, før Ukraine kan blive medlem af EU.

- Med beslutsomhed og engagement har vi tillid til jeres evne til at bringe det til en vellykket afslutning, siger den belgiske udenrigsminister.

Danmark er blandt de EU-lande, som vil bidrage til, at Ukraine og Moldova kan opfylde betingelserne for medlemskab. Regeringen vil konkret afsætte 150 millioner kroner af til formålet.

Det siger udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M).

- Vi har hele tiden sagt, at en udvidelse af EU ikke handler om at sænke barren for optagelse, men om at hjælpe kandidatlandene over den. Og det er præcis det, vi nu hjælper Ukraine og Moldova med, siger Lars Løkke Rasmussen i en pressemeddelelse.

I selve optagelsesforhandlingerne, der først indledes om nogle måneder, skal kandidatlandene vise, at de er klar til at implementere EU-lovgivningen.

Den er delt ind i politikområder - såkaldte kapitler. I dag er der 35 kapitler.

Forhandlingerne starter med de sværeste kapitler, som er kapitel 23 om retssystemet og fundamentale rettigheder samt kapitel 24 om frihed og sikkerhed.

Hvis ikke et kandidatland kan opfylde de to kapitler, går EU ikke videre med forhandlingerne.

Når alle kapitler er lukket, kan EU forberede en tiltrædelsestraktat.

Den skal så godkendes af alle EU-lande og have grønt lys fra EU-Parlamentet.

Ukraine kan dog risikere, at processen afbrydes eller går i stå undervejs. Hvert EU-land har nemlig vetoret og kan blokere for, at der åbnes nye kapitler i forhandlingerne eller til sidst får kolde fødder og afviser selve optagelsen.

Det gælder også, selv om Ukraine til den tid opfylder alle kriterierne.

Ungarns premierminister, Viktor Orbán, har flere gange truet med at bruge sin vetoret til at bremse beslutninger til gavn for Ukraine.

Tirsdag såede Ungarns europaminister, János Bóka, på ny tvivl om Ungarns støtte til Ukraine, da han tirsdag udtalte sig til pressen ved et ministermøde i Luxembourg.

Hans udtalelser har særlig vægt, fordi Ungarn 1. juli overtager EU-formandskabet fra Belgien.

Dermed er det i det næste halve år Ungarn, der i teorien skal drive forhandlingerne med Ukraine frem.

Ifølge János Bóka er der dog mange usikkerheder omkring, hvor langt Ukraine reelt er kommet med de nødvendige reformer.

- Det er meget svært at sige, hvilket niveau Ukraine er på. Som jeg ser det, er Ukraine meget langt fra at møde optagelseskriterierne, sagde János Bóka tirsdag.

/ritzau/