Uenighed i regeringen om at revurdere indvandreres førtidspension

Karin Liltorp fra Moderaterne skyder Venstre-toppens idé om at revurdere førtidspensioners – dem som bor i udsatte boligområder – grundlag for at modtage ydelsen ned. (Arkivfoto).

Venstre mener, at førtidspensionister i udsatte boligområder skal have revurderet grundlaget for, at de kan modtage deres ydelse.

Regeringspartneren fra Moderaterne er helt uenig.

Det siger Karin Liltorp, Moderaternes beskæftigelsesordfører.

– Som udgangspunkt er det meget svært at få førtidspension, og jeg synes, at det er uheldigt at mistænkeliggøre processen. Vi har slet ikke lyst til at tage fat i, at man skal revurdere retten til førtidspension, ud fra hvor man bor, og hvilken hudfarve man har, siger hun.

Det er i et interview med Jyllands-Posten med Venstre-formand Troels Lund Poulsen og Venstres næstformand, Stephanie Lose, at Venstre-toppen kommer med forslaget.

For Venstre går forslaget ud på, at arbejdsudbuddet kan øges ved at få indvandrere på førtidspension tilbage på arbejdsmarkedet.

– Vi kan jo se, at der især i nogle af de udsatte boligområder er en meget høj andel af ikkevestlige indvandrere, som er på førtidspension. Her vil vi vende bunken for at se, hvor mange af dem der stadig ikke kan arbejde, lyder det fra Troels Lund Poulsen i interviewet.

Venstre-toppen har en formodning om, at nogle personer ville kunne arbejde helt eller delvist. Men mere konkret bliver det ikke i interviewet.

Karin Liltorp mener, at medmindre Venstre har viden om, at mange uberettiget har fået førtidspension, så kan Moderaterne ikke støtte forslaget.

– Det kan være, at Venstre har en viden på området, som jeg ikke har. Jeg har ikke set data, der bakker op om, at der her er blevet givet uretmæssigt førtidspension. Så indtil vi har noget på det, synes jeg ikke, at det er et relevant spor at afsøge, siger hun.

Socialdemokratiets politiske ordfører, Christian Rabjerg Madsen, skriver i en sms, at det tredje af regeringens partier er villig til at drøfte emnet.

– Hvis der er mennesker, som for år tilbage har fået tilkendt førtidspension, men som i dag kan bidrage, er det fornuftigt at diskutere, hvordan de kan komme til at bidrage, skriver Rabjerg Madsen.

Det er dog afgørende for Socialdemokratiet, at syge borgere ikke skal frygte at miste deres førtidspension, skriver han.

– Vi er allerede i gang med at se på, om vi kan få borgerne i kontanthjælpssystemet til at bidrage mere. Blandt andet ved at indføre en arbejdspligt, skriver Rabjerg Madsen.

Sidste år blev et politisk flertal enig om en aftale om arbejdspligt, som skal sende især ikkevestlige kvinder på offentlig forsørgelse i nyttejob. Aftalen om arbejdspligt – eller aktivering om man vil – blev en realitet efter gentagne forsøg på at få forslaget indført de seneste år.

Ifølge Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering er der to typer ordninger for førtidspension.

Den 1. januar 2003 blev der indført nye regler for førtidspension. Så førtidspensionister kan enten være på den gamle eller nye ordning.

Under de nye regler kan en kommune eksempelvis frakende pension, hvis “pensionistens arbejdsevne bliver så væsentligt forbedret, at vedkommende vedvarende kan forsørge sig selv gennem et arbejde”.

Men fra 1. januar 2023 til 31. december 2025 kan førtidspensionen ikke frakendes, medmindre pensionisten selv beder om det.

Desuden kan pensionisten for eksempel bede kommunen om at gøre pensionen hvilende, mens pensionisten vil prøve sig af på arbejdsmarkedet.

/ritzau/