Sony lader til at ville byde $26 milliarder for Paramount
Sony lader til at ville byde $26 milliarder for Paramount
Konsolidering er fortsat uhyre populært i mediebranchen, og vi har set det både blandt de store spilgiganter, men i særdeleshed blandt filmstudier, hvor der er i forvejen kun reelt var få giganter tilbage.
Men spørger du Wall Street Journal, så er der måske snart en stor filmgigant mindre, for Sony Pictures og investeringsvirksomheden Apollo Global har tilsammen leveret et tilbud på $26 milliarder for Paramount. Dette bliver bakket op af New York Times.
Dette blev først rapporteret for en måneds tid siden, men det lader ikke til at der er direkte forhandlinger imellem Sony og Paramount, men at Sony snarere har leveret det der kaldes en “nonbinding expression of interest”.
Skulle aftalen gå igennem, så vil Sony egentlig bare absorbere Paramount, og blive en del af Sonys eksisterende imperium, dog lader det til at brandet ville forblive. Inde under Paramount er der Nickelodeon, CBS, Comedy Central, Showtime, og MTV for at nævne nogle få, såvel som adskillige streamingtjenester.
Sony er lige nu den eneste store filmgigant uden en streamingtjeneste.