Regering og kommuner vil finde penge og skære i udgifter til udsatte

– Det kan for borgeren – vi har at gøre med meget udsatte – være ganske traumatiserende ikke at få det rigtige tilbud første gang, siger social- og boligminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) Her ses hun på et pressemøde om handicapområdet 2. maj 2024. (Arkivfoto).

Udgifterne til udsatte borgere er eksploderet over en håndfuld år, og derfor er regeringen og kommunerne mandag blevet enige om at finde flere penge og reducere udgifterne.

Grundlæggende skal pengene bruges bedre ifølge en ny delaftale om kommunernes økonomi for 2025. Det siger social- og boligminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) på et pressemøde.

– Det kan for borgeren – vi har at gøre med meget udsatte – være ganske traumatiserende ikke at få det rigtige tilbud første gang. Det bliver i sidste ende rigtig dyrt, så man taber både menneskeligt og økonomisk, siger hun.

Kommunerne leverer hvert år støtte til mere end 194.000 børn, unge og voksne med nedsatte fysiske eller psykiske vanskeligheder.

I perioden 2018-2023 har kommunerne øget udgifterne til de udsatte borgere med cirka 6,3 milliarder kroner.

Det kaldes samlet det specialiserede socialområde, og det koster flere og flere penge. Udgifterne til botilbud er steget markant, men det skyldes ikke kun et stigende behov.

Ifølge mandagens aftale skal pengene komme fra besparelse på administration.

– Det er os, der har skabt det administrative monster, der gør, at folk føler, at de skal kæmpe fra tue til tue, og derfor er det også vores opgave at lave det om, siger Pernille Rosenkrantz-Theil.

Parterne vil overordnet have en bedre styring af økonomien, så ressourcerne bruges bedst muligt.

– Vi vil ikke sætte et beløb på, men hensigten er at bremse udgiftsvæksten og få noget økonomisk frirum, siger formand for KL Martin Damm (V), der er borgmester i Kalundborg.

Overordnet vil parterne øge kvaliteten og samtidig spare penge. Og det kan godt lade sig gøre på netop dette område, mener de.

Det skyldes, at det er et af de eneste områder, hvor der ikke er takstlofter, hvilket parterne nu vil indføre. Uden et loft risikerer kommunerne at betale ekstra i forhold til, hvor meget borgerne får ud af det ifølge ministeren.

– Det er i virkeligheden ret simpelt. Vi har nogle tilbud, som ligger alt for lavt på kvaliteten, og nogle som ligger alt for højt på priserne, uden at kvaliteten følger med, siger Pernille Rosenkrantz-Theil.

Ministeren uddyber, at de blandt andet vil lave en analyse af, om der er nok botilbud, og om det er de rigtige for borgerne, fordi der mangler data på området. Tidligere har parterne aftalt at bygge flere botilbud.

Landsorganisationen for sociale tilbud kalder behovet for styring for legitimt, men frygter en forringelse af kvaliteten.

– Det gælder for eksempel et takstloft på botilbud, som vil betyde, at mennesker med de mest komplekse behov ikke længere får mulighed for at få den rette hjælp, fordi de er “for dyre”, siger direktør Mads Roke Clausen i en skriftlig kommentar.

Han mener, at man lægger op til at stække både Socialtilsynet og Ankestyrelsen, som han kalder “afgørende for at sikre høj kvalitet”.

I fredags blev der indgået en politisk aftale på handicapområdet, som indfører uddannelseskrav på sikrede institutioner. I dag har kun halvdelen af medarbejderne på bo- og døgntilbud en relevant uddannelse.

/ritzau/