Myanmarsk junta stopper med at tillade arbejde i udlandet
Myanmar har siden 2021 været kontrolleret af en militærjunta. (Arkivfoto).
I et forsøg på at afværge folkeflugten fra Myanmar i kølvandet på en ny værnepligtslov er landets militærjunta stoppet med at give tilladelse til, at mænd kan tage arbejde i udlandet.
Det oplyser landets beskæftigelsesministerium.
Juntaen indførte i februar en lov, der giver militæret ret til at indkalde alle mænd i alderen 18 til 35 år og kvinder i alderen 18 til 27 år til at gøre tjeneste i mindst to år.
Siden har tusindvis af mennesker forsøgt at forlade landet.
Beskæftigelsesministeriet oplyser, at det “midlertidigt” har indstillet modtagelsen af ansøgninger fra mænd, som gerne vil arbejde i udlandet.
Det sker for at “få længere tid til at godkende afrejseprocesser og andre årsager,” hævder ministeriet.
Der bor knap 55 millioner mennesker i det sydøstasiatiske land, som ligger vest for Thailand.
Landet har været præget af uro, siden den militære magtovertagelse i februar 2021.
Kuppet blev enden på et ti år langt eksperiment med demokrati og førte til store demonstrationer samt en hård kurs mod politiske afvigere.
Loven om værnepligt blev lavet af en tidligere junta i 2010, men er ikke trådt i kraft før nu.
Mere end fire millioner myanmarere arbejder i udlandet, anslog FN-agenturet Den Internationale Arbejderorganisation (ILO). Ifølge analytikere er tallet langt højere, hvis man tæller dem, der omgår reglerne for udenlandsk arbejde, med.
Juntaen har tidligere sagt, at den indfører tiltag som værnepligt for at bevæbne paramilitære grupper, der støtter den i kampen mod modstandere over hele landet.
Siden militærkuppet har den prodemokratiske gruppe Folkets Forsvarsstyrker hvervet titusindvis af unge rekrutter, der kæmper mod juntaen over store dele af landet.
Sidst i oktober iværksatte en alliance af krigere fra etniske minoritetsgrupper en offensiv i delstaten Shan i det nordlige Myanmar. Det lykkedes dem at erobre territorier og få kontrol med lukrative handelsruter til Kina.
Mere end 4500 personer er blevet dræbt på grund af militærets hårde kurs mod politiske afvigere, og over 26.000 er anholdt.
/ritzau/AFP