Ministerie ville afsøge mulighed for at maksimere oliejagt til 2050

Det nationale kompromis gav tilladelse til at afsøge en “midlertidig” øget gasproduktion, men Klimaministeriet afsøgte olieselskabers mulighed for at maksimere produktionen frem til 2050. (Arkivfoto).

Da Folketinget i foråret 2022 indgik det nationale kompromis om den sikkerhedspolitiske situation, var der enighed om at tillade Klimaministeriet at afsøge mulighederne for “midlertidigt” at øge produktionen af gas i Nordsøen.

Men da embedsfolk fra Klimaministeriet efterfølgende mødtes med olieselskaberne, ville de også forhøre sig om, hvordan olieselskaber kunne “maksimere” deres produktion helt frem mod 2050.

Det fremgår af en aktindsigt i mødepapirerne, som Greenpeace og Ritzau har fået.

– Det her er så langt fra vores internationale arbejde for at stoppe olie- og gasjagten, som man kan komme. Det er milevidt fra ånden i Nordsøaftalen, siger Helene Hagel, klimapolitisk leder i Greenpeace.

I de forberedende mødepapirer har Klimaministeriet noteret et spørgsmål, der kan stilles til eksempelvis det britiske olieselskab Ineos:

– Har Ineos i øvrigt gjort sig nogen tanker om, hvad der kan stimulere olie- og gasproduktion i Danmark med henblik på at accelerere og maksimere produktionen frem mod slutdatoen for olie- og gasproduktion i 2050?

Det vækker skarp kritik fra Greenpeace, også fordi henvendelsen rummer olieproduktion ud over gassen.

– At gemme sig bag forsyningskrisen i arbejdet med at øge produktion de næste 25 år er ikke i orden. Det, der er foregået, er så langt fra “midlertidigt” og “gas”, som man kan komme, siger Helene Hagel.

SF mener ikke, at det var i hensigten med det nationale kompromis, som partiet var med til at indgå.

– En øget gasindvinding frem mod 2050 strider mod hensigten i det nationale kompromis, hvor der stod midlertidigt, siger Signe Munk, klimaordfører for partiet.

Enhedslisten fremhæver, at ministeriets henvendelser kan stride mod Danmarks internationale arbejde i alliancen Beyond Oil and Gas (Boga), hvor lande samles om at stoppe olie- og gasproduktion.

– Derfor må ministeren nu redegøre for, hvordan i alverden de har kunne stå og fortælle hele verden, at de ikke aktivt leder efter mere olie, mens de har opsøgt virksomheder til at gøre netop dette, siger klimaordfører Søren Egge Rasmussen.

Partiet har sammen med Alternativet indkaldt ministeren til samråd.

– Det er skandaløst, at man har åbnet for at udvide det til at bore efter olie og gas i Nordsøen frem til 2050, siger Torsten Gejl.

Klimaminister Lars Aagaard (M) afviser, at han har opfordret olieselskaber til at byde ind på nye licenser. Embedsfolkenes dialog med selskaberne lå før hans tiltræden som minister.

Klimaministeriet forklarer, at de spurgte olieselskaberne for at blive klogere på markedet i en tid, hvor der både “politisk og i pressen” var stor interesse i at sikre europæisk uafhængighed fra russisk gas.

– Derfor blev dialogen med selskaberne også brugt til at blive klogere på virksomhedernes syn på udviklingen i produktionen i Nordsø inden for rammerne af Nordsøaftalen, oplyser ministeriet.

Da det ikke er ministeriet, der opererer og drifter olie- og gasproduktionen, men selskaberne, havde ministeriet brug for indsigt fra virksomhederne.

– Dialogen var derfor nødvendig i det arbejde, ministeriet foretog sig, for at belyse alle muligheder og dermed orientere politisk fyldestgørende på både pålægget i Det Nationale Kompromis og spørgsmål fra Folketinget, oplyser ministeriet.

Ministeren for udviklingssamarbejde og global klimapolitik, Dan Jørgensen, vil ikke selv kommentere, hvorfor der blev afsøgt mulighed for maksimering af olie- og gasproduktion frem til 2050, da han var klimaminister.

Udenrigsministeriet oplyser, at alliancen Boga er fortaler for en “gradvis omstilling” væk fra olie- og gasproduktion, der ikke bringer “energisikkerheden i fare”, og at dialogen derfor ikke bryder med alliancen.

– I anledning af Ruslands invasion af Ukraine og energikrisen udsendte Boga en udtalelse i september 2022, hvor man udtrykte forståelse for, at regeringer på kort sigt kan have behov for at prioritere energisikkerhed, skriver ministeriet.

Ministeriets svar forholder sig dog ikke til spørgsmålet om, hvorvidt et perspektiv mod 2050 er midlertidigt.

/ritzau/