Henry Cavill vil ikke afvise at spille Bond
Henry Cavill vil ikke afvise at spille Bond
Der hersker efterhånden total kaos omkring den næste Bond-film, eftersom filmselskabet bag virkelig, virkelig tager sig god tid med bare castingen, for slet ikke at tale om manuskript og resten af holdet bag.
For nylig pegede The Sun på Aaron Taylor-Johnson, og slog fast at han havde fået det formelle tilbud. Men det rygte blev der hurtigt sået tvivl om. Midt i al det her, så vil Henry Cavill ikke afvise at tage imod rollen, skulle den blive tilbudt.
I et interview med Rich Eisen siger Cavill, at han ikke har hørt noget, men at han ville overveje det, hvis han blev spurgt:
“I have no idea. All I’ve got to go off is the rumors. The same information you have. Maybe I’m too old now, maybe I’m not. It’s up to Barbara Broccoli and Mike Wilson and we’ll see what their plans are.”
Eisen har pointeret at Cavill spiller Gus March-Phillipps i den kommende The Ministry of Ungentlemanly Warfare, en rigtig person der anses som værende en af de primære inspirationskilder til netop Bond-karakteren. Hertil svarede Cavill:
“Yeah, it seems like a good first step right?”
Han er dog 40, og tidligere har holdet bag udtrykt interesse i at starte med en yngre skuespiller.