Final Fantasy VII: Rebirth-salget lader til at være en større skuffelse end først antaget
Final Fantasy VII: Rebirth-salget lader til at være en større skuffelse end først antaget
Det står efterhånden lysende klart at Final Fantasy VII: Rebirth simpelthen ikke har leveret de salgstal Square Enix havde håbet på, og det er til trods for en stærk nostalgifaktor og solide anmeldelser hele vejen rundt.
Men noget tyder på at det faktisk står værre til end først antaget. I et interview med Game File siger Mat Piscatella, der har gennemgået de amerikanske salgstal, at faldet over det seneste stykke tid siden lanceringen er langt mere drastisk end Final Fantasy VII: Remake og sågar Final Fantasy XVI, hvor sidstnævnte ligeledes blev beskrevet som en skuffelse:
“Sales are down by a double-digit percentage when compared to Remake over the same period”
Lige nu er det det fjortende bedst sælgende Final Fantasy-spil i USA, og selvom det klatrer et par pladser op af rangstigen, så er det nok langt fra det Square Enix havde håbet.