Apple er nu verdens største smartphone-producent
Apple er nu verdens største smartphone-producent
Apple er blandt verdens mest værdifulde virksomheder, og sådan har det været i lang, lang tid, men i forhold til at være den største smartphone-producent, så har æren faktisk tilfaldt Samsung i mange år.
Men efter et ret katastrofalt 2023 for Samsung, hvor deres salg faldt noget der ligner 14%, og at salget ligeledes faldt for kinesiske mærker som Xiaomi og Oppo, så har Apple nu taget titlen, det skriver Ars Technica.
Apple var en af de få virksomheder i branchen der så vækst i 2023, og forøgede deres salg med 3.7%. Kombineret med faldet hos Samsung har Apple dermed indtaget pladsen som “verdens største smartphone-producent”.
Mere specifikt solgte Apple 234.6 millioner telefoner i 2023, som er 20.1% af markedet, sammenlignet med Samsungs 227 millioner telefoner i 2023, der udgør 19.4% af markedet. Det kan dog være at lanceringen af den nye S24-serie kan ændre på disse tal.
Hvad tror du?