EU-Parlamentet lægger pres på Ungarn og Kommissionen op til topmøde

eu-parlamentet lægger pres på ungarn og kommissionen op til topmøde

Ungarns premierminister, Viktor Orbán, har flere gange strittet imod de resterende 26 EU-landes enighed. (Arkivfoto).

EU-Parlamentet udfordrer Kommissionens valg om at frigive 10 milliarder euro af indefrosne midler til Ungarn og kalder på fratagelse af Ungarns rettigheder i Det Europæiske Råd.

Det fremgår af en resolution, parlamentet med flertal stemte ja til torsdag.

Direktør i Tænketanken Europa, Lykke Friis, kalder resolutionen for en dobbelt knibtangsmanøvre.

– Det ene er at lægge pres på Orbán op til det kommende topmøde om hjælpepakken til Ukraine, hvor man sender et signal om, at hvis han endnu en gang stejler, kan han risikere på et eller andet tidspunkt at blive udsat for artikel 7, siger hun.

Det andet er ifølge tænketankdirektøren at lægge pres på stats- og regeringscheferne og kommissionen, så de ikke giver flere indrømmelser til Ungarn.

Den vurdering nikker Europaparlamentsmedlemmet Kira Marie Peter-Hansen (SF) genkendende til.

– Vi har jo diskuteret Ungarn, lige siden jeg startede og sikkert også før.

– Men på trods af det, ser vi gentagne gange, at Ungarn lykkes med at afpresse EU-fællesskabet og få udbetalt midler og få indrømmelser.

– Det er vigtigt at sige, at det vil vi ikke finde os i, og at man ikke skal kunne afpresse sig til penge i EU-samarbejdet, siger hun.

Parlamentet vil have juridisk undersøgt EU-Kommissionens beslutning om at frigive 10 milliarder euro, som kommissionen havde tilbageholdt, da Ungarn ikke levede op til sine forpligtelser.

Beslutningen blev taget dagen før decembertopmødet, hvor der skulle træffes beslutninger om at påbegynde optagelsesforhandlinger med Ukraine og kommende langvarig økonomisk støtte. Ungarn havde i ugerne op til mødet truet med at blokere for begge.

Parlamentet vil også have igangsat brugen af EU’s artikel 7, som kan resultere i at mindske Ungarns stemme i EU-Ministerrådet ved at fratage stemmeretten.

Det mener Enhedslistens parlamentsmedlem, Nikolaj Villumsen, vil være på sin plads.

– Når Orbán ikke vil respektere grundlæggende demokratiske spilleregler, så bør han miste stemmeretten.

– Det er kravet, som flertallet i EU-Parlamentet nu heldigvis endelig stiller sig bag, siger han.

I resolutionen nævnes artikel 2 i EU-traktaten, hvor det hedder, at EU bygger på værdierne respekt for den menneskelige værdighed, frihed, demokrati, ligestilling, retsstaten og respekt for menneskerettighederne, herunder rettigheder for personer, der tilhører mindretal.

Man mener, at den ungarske regering systematisk underminerer de værdier, særligt hvad angår kvinder, folk fra LGBTIQ+-miljøet, romaer, migranter, asylansøgere og flygtninge.

Der er nok ikke meget held at hente for parlamentet, hvad angår artikel 7, da det kræver enstemmighed i Det Europæiske Råd. Lykke Friis vurderer, at i hvert fald Slovakiet vil nedlægge veto på den beslutning.

På baggrund af benspændet om enstemmighed, kommer Morten Løkkegaard (V) med et alternativ.

– Venstre foreslår derfor, at Rådet i stedet stemmer om at udskyde Ungarns EU-formandskab med et halvt til et helt år, siger han i en pressemeddelelse.

EU’s traktater giver nemlig mulighed for, at et flertal blandt medlemslandene kan udskyde et EU-formandskab.

– Så risikerer vi ikke, at Orbán indtager en vigtig toppost som EU-præsident for Det Europæiske Råd, når Ungarn overtager formandskabet til sommer, lyder det fra Løkkegaard.

Under det ungarske formandskab kan Viktor Orbán ende i rollen som EU-præsident, hvis man ikke når til enighed om en erstatning for den nuværende, Charles Michel.

/ritzau/

News Related

OTHER NEWS

Rekordhøjt antal udenlandske indsatte er overført til deres hjemlande

Det er som udgangspunkt EU-regler, internationale konventioner og modtagerlandenes lovgivning, der har betydning for, om det er muligt at overføre domfældte i Danmark til afsoning i deres hjemland. (Arkivfoto). Rekordmange ... Read more »

NFL-træner får sparket efter skrækkelig sæsonstart

Carolina Panthers tabte søndag til Tennessee Titans efter at have ført med 10-1. Frank Reich er færdig som træner for NFL-klubben Caroline Panthers efter bare 11 kampe i spidsen for ... Read more »

Pyrus-stjerne melder ud: Det er slut

Foto: Robert Hendel/Gonzales Photo/Ritzau Scanpix Den velkendte skuespiller Jan Linnebjerg, bedst kendt som den elskede nisse Pyrus, har taget turen til Imperial-biografen i København for at se den nye danske ... Read more »

Nottingham Forest undersøger nye påstande om homofobi

Brighton, der fik Lewis Dunk udvist, vandt opgøret mod Nottingham Forest med cifrene 3-2. Nottingham Forest bistår politiet i dets efterforskning af en række tilhængere, som menes at være kommet ... Read more »

Lind undskylder efter grim tackling på FCM-keeper

Alexander Lind ramte efter en halv times spil under superligaopgøret mellem Silkeborg og FCM Martin Fraisl i hovedet med sit knæ. – Undskyld. Sådan lyder det sent mandag på det ... Read more »

Google starter med at slette inaktive konti fredag

Google annoncerede i maj en oprydningsproces, der starter fredag. (Arkivfoto). Fredag begynder Google at rydde op i inaktive konti på tværs af sine platforme. Det skriver nyhedsbureauet AP. Google annoncerede ... Read more »

Ronaldo overbeviste dommer om at omstøde eget straffespark

I stedet for at gøre sig klar til at sparke straffespark, kom Cristiano Ronaldo hurtigt på benene igen og viste en løftet pegefinger til dommeren, kinesiske Ma Ning. Normalt er ... Read more »
Top List in the World