Vinter-træthed kan få dig til at spise pålægschokolade direkte af æsken. Men nu forsøger jeg mig med noget andet.
Vinter-træthed kan få dig til at spise pålægschokolade direkte af æsken. Men nu forsøger jeg mig med noget andet.
Det er som om, at vintertrætheden hænger i de fleste af os. Selvom dagene bliver længere, og lyset tager til, kan forårets endelige gennembrud virke uendeligt langt væk.
Det er faktisk prisværdigt, at de fleste af os står ud af sengen om morgenen. Når vi nu kunne lade være. Vi kunne vende os om på den anden side og grave os ned under dynen og først stå op, når bøgen springer ud.
Vi kunne også slæbe dynen efter os hen til sofaen og lægge os dér og spise alt sødt i hjemmet, indtil det bliver pålægschokolade direkte af æsken, mens vi (gen)ser Matador, The Crown eller samtlige sæsoner af Hammerslag.
Og så er det, at nogen af os indimellem – i en blanding af afmagt og desperation og naivitet – køber os fattige i energitilskud i en helsekostbutik eller laver grøn smoothie hver morgen i håbet om, at det holder vintertrætheden for døren eller måske ligefrem kurerer dén, der allerede var opstået.
Jeg har prøvet begge dele. Også denne vinter. Og min vintertræthed er mere sejlivet end den mest økologiske smoothie med spinat.
Så nu forsøger jeg mig med noget andet. Nemlig hengivenhed. Jeg giver mig hen til min træthed, mit konstante lavere energi- og entusiasmeniveau. Ikke sådan, at jeg er gået i hi foran fjernsynet, men sådan, at jeg betragter trætheden som et vilkår i disse korte dage, hvor det grå skydække på himlen er så massivt.
Jeg forsøger at give mig hen i troen på og visheden om, at heller ikke dette års vintertræthed varer ved. Jeg skal nok blive forårsglad og varm om hjertet, når sønnike ikke længere behøver flyverdragt, og når vintergækkerne springer ud. Og der er op til flere kraftfulde ting ved at forsøge sig med hengivenhed.
Det er for det første gratis. Mange gange billigere end helsekostprodukter eller grønne smoothies. Og for det andet: Det er også praktisk i et parforhold. At elske sin partner hengivent. Det giver store fordele, for eksempel i form af overbærenhed.
Dette gælder ikke kun i parforholdet, det gælder også det menneske, du havner bagved i køen i supermarkedet eller ved siden af på kirkebænken. At give sig hen er (at forsøge) at acceptere de ting, vi alligevel ikke kan ændre.
For når vi hengiver os, kan der ske det forunderlige, at vi for en stund får fornyet vores kræfter – eller som den nyligt afdøde Jens Rosendal formulerede det; at du og jeg igen formår »at rejse mig nyskabt og leve på jorden, mens dagene går«.
God fornøjelse med hengivenheden!