Tidligere popstjerne vil vende Venstres nedadgående spiral

tidligere popstjerne vil vende venstres nedadgående spiral

Trine Jepsen (anden fra venstre), der i starten af 00’erne udgjorde en fjerdedel af popgruppen EyeQ, er torsdag blevet valgt som Venstres folketingskandidat i Herning Nord. (Arkivfoto).

Trine Jepsen, der er kendt fra musikgruppen EyeQ, er officielt blevet valgt som Venstres kommende folketingskandidat i Herning Nord.

Det skete på et opstillingsmøde i kredsen torsdag aften.

Den 46-årige midtjyde mener, at hun kan bidrage med “begejstring og fornyet energi” til partiet.

– Når vi i dag har en meningsmåling, som viser det dårligste resultat i 26 år, så det er tid til at smøge ærmerne op, få samlet kræfterne og begynde at se fremad, siger hun.

I den nyeste meningsmåling lavet for TV2 og Politiken står Venstre til at få 7,4 procent af landets stemmer. Det er det dårligste resultat, siden Megafon i 1998 begyndte at måle vælgernes partitilslutning.

– Det er tid til at få vendt spiralen til en opadgående kurve, siger hun.

Trine Jepsen understreger, at hun på opstillingsmødet “ikke præsenterede noget stort partiprogram”. I stedet skal hun det næste stykke tid rundt i landet og tale med personer fra partiet.

– Det er vigtigt, at man tager rundt i baglandet for at se, hvad der optager midt- og vestjyderne og Venstrelandet her. Jeg vil gerne tage den dagsorden med ind i Folketinget og være talerør for det vestjyske, siger hun.

Spørger man Trine Jepsen, om hendes musikkarriere er en fordel eller ulempe i dansk politik, lyder svaret:

– Det er der nok nogle andre, der er bedre til at svare på end mig selv.

Trine Jepsen blev landskendt, da hun i 1999 vandt Dansk Melodi Grand Prix med sangen “Denne Gang”.

Et par år senere deltog Trine Jepsen i musikkonkurrencen “Popstars” på TV2. Her var hun del af gruppen EyeQ, der endte med at vinde programmet.

Gruppens debutsingle “I Want What She’s Got” solgte mere end 30.000 eksemplarer.

Siden gruppen gik i opløsning i 2003, har Trine Jepsen skiftet sangkarrieren ud med forskellige ledelsesjobs.

Hun var blandt andet direktør for Fonden Nørre Vosborg i årene 2015-2019 og efterfølgende leder på Schackenborg Slot.

Herning Nord-kredsen har i årevis været sikkert Venstre-land, men ved sidste valg mistede den sit mandat.

I juni 2023 stoppede Kenneth Mikkelsen i politik, efter at det ikke lykkedes ham at opnå valg i kredsen.

/ritzau/

News Related

OTHER NEWS

Rekordhøjt antal udenlandske indsatte er overført til deres hjemlande

Det er som udgangspunkt EU-regler, internationale konventioner og modtagerlandenes lovgivning, der har betydning for, om det er muligt at overføre domfældte i Danmark til afsoning i deres hjemland. (Arkivfoto). Rekordmange ... Read more »

NFL-træner får sparket efter skrækkelig sæsonstart

Carolina Panthers tabte søndag til Tennessee Titans efter at have ført med 10-1. Frank Reich er færdig som træner for NFL-klubben Caroline Panthers efter bare 11 kampe i spidsen for ... Read more »

Pyrus-stjerne melder ud: Det er slut

Foto: Robert Hendel/Gonzales Photo/Ritzau Scanpix Den velkendte skuespiller Jan Linnebjerg, bedst kendt som den elskede nisse Pyrus, har taget turen til Imperial-biografen i København for at se den nye danske ... Read more »

Nottingham Forest undersøger nye påstande om homofobi

Brighton, der fik Lewis Dunk udvist, vandt opgøret mod Nottingham Forest med cifrene 3-2. Nottingham Forest bistår politiet i dets efterforskning af en række tilhængere, som menes at være kommet ... Read more »

Lind undskylder efter grim tackling på FCM-keeper

Alexander Lind ramte efter en halv times spil under superligaopgøret mellem Silkeborg og FCM Martin Fraisl i hovedet med sit knæ. – Undskyld. Sådan lyder det sent mandag på det ... Read more »

Google starter med at slette inaktive konti fredag

Google annoncerede i maj en oprydningsproces, der starter fredag. (Arkivfoto). Fredag begynder Google at rydde op i inaktive konti på tværs af sine platforme. Det skriver nyhedsbureauet AP. Google annoncerede ... Read more »

Ronaldo overbeviste dommer om at omstøde eget straffespark

I stedet for at gøre sig klar til at sparke straffespark, kom Cristiano Ronaldo hurtigt på benene igen og viste en løftet pegefinger til dommeren, kinesiske Ma Ning. Normalt er ... Read more »
Top List in the World