Værd at vide: Overraskende viden om lys og insekter
Værd at vide: Overraskende viden om lys og insekter
Vi kender alle til at sidde udenfor en sen sommeraften og tænde et bål eller en lampe. Og så er insekterne der med det samme. Britiske og amerikanske forskere har nu gennemført et studie, der forklarer, præcis hvorfor det er tilfældet. Forklaringen er både overraskende og i modstrid med det, som tidligere har været på bordet.
Der har siden midten af 1960’erne været flere bud på, hvorfor insekter tiltrækkes af lys. En har gået på, at lys indikerer en sikker flugtvej, som når lys, der passerer gennem huller i løvet, viser en vej ud fra en tæt bevoksning. En anden har været, at insekter forveksler lyset med Månen, som nogle bruger til navigation. En tredje har været, at varmen fra lyskilder virker tiltrækkende på insekter. Ingen af disse er dog de rigtige, viser ny forskning udført af forskere fra Imperial College London og Florida International University i Miami.
I en videnskabelig artikel i Nature Communications beskriver de deres avancerede observationer af insekternes bevægelser under påvirkning af kunstigt lys. De har ikke alene kortlagt insekternes flyveretninger, men også hvordan de orienterer sig, når de kredser omkring lyskilder – og det sidste har været medvirkende til at finde forklaringen. I forsøgene har de anvendt en lyskilde, der udsender synligt og ultraviolet lys til at tiltrække insekterne, og en infrarød lyskilde til at fotografere insekterne uden at påvirke deres bevægelser. Forsøgene er både udført i laboratorier ved Imperial College London og i naturen i Costa Rica.
I laboratoriet forsynede forskerne insekternes kroppe med reflekterende markører. Ud fra optagelser med en hastighed på 500 billeder i sekundet kunne de på denne måde observere, at insekterne sjældent fløj direkte mod lyskilden. De drejede sig i luften, så deres ryg vendte mod lyskilden, hvilket også gav en asymmetri i de kræfter, som påvirkede dem. Denne form for såkaldt dorsal lysrespons (dorsal betegner rygsiden og oversiden af vinger) er ganske nyttig, når insekter skal vide, hvad der er op og ned.
Store insekter som guldsmede og sommerfugle kan på egen hånd holde sig flyvende opret. Det er anderledes for små insekter, der kastes rundt i vinden. De kan ikke alene ud fra den svage tyngdekraft vide, hvad der er op og ned, men er nødt til at bruge visuel information for at holde sig orienteret på den rette måde. Det kan de gøre ved konstant at holde deres ryg mod den lyse himmel. Forsøgene viste tydeligt, at når insekterne sværmede om lyskilden, holdt de hele tiden deres ryg mod lyskilden. Det skete også, hvis de kom over lyskilden, hvor de så fløj med ryggen nedad.
Når lyskilder tiltrækker insekter og holder dem fanget, skyldes det altså, at insekterne fejlagtigt forveksler lyset med himlen. Selv om der således endelig synes at være en skudsikker forklaring, er der dog stadig uafklarede spørgsmål. Visse insekter som f.eks. bananfluer er nemlig i meget mindre omfang påvirket af lys. Hvorfor det er tilfældet, grubler forskerne stadig over. Forskerne påpeger, at den dorsale lysrespons måske nok er den vigtigste mekanisme til vertikal orientering for små insekter, men den kan ikke være den eneste, for ved daggry og solnedgang eller med Månen stående lavt er det jo ikke himlen over insekterne, der er det mest lysstærke område. Hvorfor drejer insekter sig ikke i samme grad i luften mod lysende himmellegemer? Endelig er der spørgsmålet om, over hvor store afstande kunstigt lys vil tiltrække insekter. Her tyder meget på, at det primært er insekter, der tilfældigt kommer flyvende forbi, der bliver fanget af lyset, mens det ikke virker tiltrækkende for insekter, der er et tocifret antal meter borte. Alt dette er dog noget, som insektforskerne gerne vil vide mere om.