Oversvømmede marker presser landmænd: »Det bli'r bare ved med at regne«

oversvømmede marker presser landmænd: »det bli'r bare ved med at regne«

Mark på vestlolland d. 2. april 2024 efter et døgn med 36 mm regn, hvilket har umuliggjort såning af sukkerroer i de næste mange dage.

De første fire dage i april bød på mere regn, end der normalt falder på en gennemsnitlig april måned. Det er skidt for mange af landets bønder, som nu må udskyde forårets såning af eksempelvis byg og hvede, hvilket kan ramme forsyningen med fødevarer.

»Udfordringen er, at det er meget vådt, og det bliver bare ved med at regne,« som plantechef i Landbrug og Fødevarer (L&F) Peter Nyegaard Nissen siger.

Han taler med flere planteavlere, som må gå i gang med at så senere end 10. april. Det til trods for, at en tommelfingerregel for planteavl siger, at det er skæringsdato for at så, ellers kan der være risiko for, at det går ud over udbytterne ved høst.

Professor ved Institut for Agroøkologi på Aarhus Universitet (AU) og sektionsleder for Jordbrugssystemer og Bæredygtighed Tommy Dalgaard kalder 2024 for »et specielt år«.  

»I år kommer vårsæden senere ud – måske en hel måned senere – og det giver en kortere vækstsæson og dermed typisk et mindre udbytte,« siger han.

»Samtidig vil høsten også komme senere, og dermed er der større risiko for, at den slår fejl.«

Eneste sikre er usikkerhed

Vandet udfordrer ikke kun landmænd i det ganske danske land. I Storbritannien råber den nationale landbrugsorganisation NFU vagt i gevær og advarer om store udfordringer på fødevareforsyningen som følge af oversvømmede marker.

Og de er ikke bange for at tilskrive udfordringerne de globale klimaforandringer.

Hvorvidt vi i Danmark vil se eksempelvis fødevarepriserne stige eller -kvaliteten falde som følge af fejlslagen høst, skal ifølge Tommy Dalgaard ses netop i et globalt perspektiv.

»Det kommer an på høsten i resten af verden. Det eneste, der er helt sikkert, er, at verden er usikker,« siger AU-professoren.

»Det her sker ikke kun i Danmark. Klimaforandringer rammer over hele kloden, og mens Danmark bliver ramt af for meget vand, får andre steder for lidt.«

Mere lunefuldt vejr

Det værst tænkelige scenarie er ifølge Tommy Dalgaard, at det indtil nu meget våde forår vil blive efterfulgt af en meget tør sommer. Noget som er ganske sandsynligt nu og ikke mindst i fremtiden ifølge DMI’s Klimaatlas.

»I så fald er afgrøderne ikke ordentlig etableret, når tørken sætter ind, og de vil få tørkeskader,« siger Tommy Dalgaard.

Ifølge ham er der akut brug for mere viden omkring klimatilpasning, så landbrugerne kan tilpasse deres avl til de mere ekstreme vejrforhold i fremtiden.

Det handler eksempelvis om at blive bedre til at opsamle overskydende vand fra vinterhalvåret og bruge det i de tørre somre. Det samme er plantechef fra L&F inde på. 

»Landmænd har altid levet med naturens luner. Nu ser det bare ud til, at de bliver mere lunefulde,« siger Peter Nyegaard Nissen og peger på, at ordentlig dræning og vandafledning er afgørende i fremtiden. 

Sæt ind ved lavbundsjorder

Nogle af de jorder, som allerede  i dag er drænet, er de noget omdiskuterede lavbundsjorder. De skiller sig samtidig ud i forhold til udfordringerne med vand.

»Hele landet er ramt, men særligt vandlidende jorder som ådale og andre lavtliggende jorder er hårdt ramt,« siger AU-professor Tommy Dalgaard.

Her er løsningen dog ikke at fortsætte med at dræne.

»Det bliver tydeligt, at nogle af de jorder, som vi ønsker at tage ud af drift af klimahensyn, også vil være fornuftige at tage ud af drift i forhold til at tilpasse sig fremtidens vejrforhold,« siger Tommy Dalgaard.

Én pointe, som administrerende direktør i Seges tidligere har været inde på i et debatindlæg i WaterTech.

News Related

OTHER NEWS

Rekordhøjt antal udenlandske indsatte er overført til deres hjemlande

Det er som udgangspunkt EU-regler, internationale konventioner og modtagerlandenes lovgivning, der har betydning for, om det er muligt at overføre domfældte i Danmark til afsoning i deres hjemland. (Arkivfoto). Rekordmange ... Read more »

NFL-træner får sparket efter skrækkelig sæsonstart

Carolina Panthers tabte søndag til Tennessee Titans efter at have ført med 10-1. Frank Reich er færdig som træner for NFL-klubben Caroline Panthers efter bare 11 kampe i spidsen for ... Read more »

Pyrus-stjerne melder ud: Det er slut

Foto: Robert Hendel/Gonzales Photo/Ritzau Scanpix Den velkendte skuespiller Jan Linnebjerg, bedst kendt som den elskede nisse Pyrus, har taget turen til Imperial-biografen i København for at se den nye danske ... Read more »

Nottingham Forest undersøger nye påstande om homofobi

Brighton, der fik Lewis Dunk udvist, vandt opgøret mod Nottingham Forest med cifrene 3-2. Nottingham Forest bistår politiet i dets efterforskning af en række tilhængere, som menes at være kommet ... Read more »

Lind undskylder efter grim tackling på FCM-keeper

Alexander Lind ramte efter en halv times spil under superligaopgøret mellem Silkeborg og FCM Martin Fraisl i hovedet med sit knæ. – Undskyld. Sådan lyder det sent mandag på det ... Read more »

Google starter med at slette inaktive konti fredag

Google annoncerede i maj en oprydningsproces, der starter fredag. (Arkivfoto). Fredag begynder Google at rydde op i inaktive konti på tværs af sine platforme. Det skriver nyhedsbureauet AP. Google annoncerede ... Read more »

Ronaldo overbeviste dommer om at omstøde eget straffespark

I stedet for at gøre sig klar til at sparke straffespark, kom Cristiano Ronaldo hurtigt på benene igen og viste en løftet pegefinger til dommeren, kinesiske Ma Ning. Normalt er ... Read more »
Top List in the World