Trafikstyrelsen advarer: Fra nytår bliver de forbudt

black friday, trafikstyrelsen advarer: fra nytår bliver de forbudt

Foto: Shutterstock

Black Friday er overstået, og snart begynder julesalget, men overvejer man at lægge en drone i kurven eller sætte den på ønskelisten, er det med at være ekstra opmærksom, hvis man ikke vil risikere en ærgerlig overraskelse efter nytår.

Fra den 1. januar er der nemlig ændrede regler for, hvor man må flyve, hvis man har en drone uden C-mærkning, der vejer 250 gram eller derover.

I det tilfælde skal man nemlig flyve mindst 150 meter fra blandt andet byer, sommerhusområder og andre former for bymæssig bebyggelse og rekreative områder.

Derfor kan det være en god idé at holde øje med C-mærket, hvis man leder efter en drone i forbindelse med Black Friday. Det forklarer Lars Korsholm, der er kontorchef i Trafikstyrelsen:

“Det er en god måde at fremtidssikre sin drone, og samtidig er C-mærket et bevis for, at dronen lever op til alle lovpligtige standarder og dermed er sikker at flyve med,” siger Lars Korsholm.

Skal øge trygheden for borgerne

Det lille mærke får i det hele taget stor betydning efter nytår, hvor det bliver ulovligt at markedsføre nye modeller uden C-mærke, ligesom det også bliver ulovligt at flyve med droner, som er kommet på markedet fra den 1. januar uden C-mærke:

”Det skal være trygt at have droner i dansk luftrum, og derfor justerer vi reglerne, så der er større garanti for, at det er sikre droner, der svæver rundt over os,” siger Lars Korsholm.

Kravet om C-mærkning gælder alle nye droner og alle vægtklasser. Der er dog indført en overgangsperiode, så alle droner uden C-mærke, som butikkerne allerede har på lager i 2023, gerne må sælges i det nye år.

Lars Korsholm medgiver, at det kan virke forvirrende, og for at sikre, at flere kender de nye regler, sætter Trafikstyrelsen i denne uge gang i en kampagne, som over de næste måneder skal gøre droneentusiaster og butikker klogere på området:

“Vi forstår godt, at det kan være svært at gennemskue, hvordan man må flyve med sin drone, og hvad der skal til for, at den er lovlig. Der håber vi, at kampagnen gør en forskel,” siger Lars Korsholm.

Droneforhandlere har et stort ansvar

Hvert år sælges der cirka 20.000 droner i Danmark. Det anslog selskabet Boston Group, der er Nordens største droneimportør, sidste år.

Og Trafikstyrelsens Lars Korsholm understreger, at landets forhandlere har et særligt ansvar for at sælge produkter, der lever op til reglerne:

”Med de nye ændringer er det vigtigt, at forhandlerne fra den 1. januar kun sender nye dronemodeller på markedet, hvis de bærer et C-mærke,” siger kontorchefen og fortsætter:

“Det er naturligvis op til den enkelte borger at kigge efter mærket, før man køber. Men forhandlerne skal huske, at de står til ansvar, hvis de sælger droner uden rette mærkning.”

Imens droner uden C-mærke, der vejer 250 gram eller derover, skal holde sig længere fra byerne efter nytår, gælder samme afstandskrav ikke for lettere droner.

Her skal ejerne dog stadig være på vagt fra 2024, fordi der ventes at komme generelle ændringer i reglerne, som får betydning for, hvordan droner må flyve i forhold til parker og slotte samt natur- og militærområder.

Læs også

News Related

OTHER NEWS

Rekordhøjt antal udenlandske indsatte er overført til deres hjemlande

Det er som udgangspunkt EU-regler, internationale konventioner og modtagerlandenes lovgivning, der har betydning for, om det er muligt at overføre domfældte i Danmark til afsoning i deres hjemland. (Arkivfoto). Rekordmange ... Read more »

NFL-træner får sparket efter skrækkelig sæsonstart

Carolina Panthers tabte søndag til Tennessee Titans efter at have ført med 10-1. Frank Reich er færdig som træner for NFL-klubben Caroline Panthers efter bare 11 kampe i spidsen for ... Read more »

Pyrus-stjerne melder ud: Det er slut

Foto: Robert Hendel/Gonzales Photo/Ritzau Scanpix Den velkendte skuespiller Jan Linnebjerg, bedst kendt som den elskede nisse Pyrus, har taget turen til Imperial-biografen i København for at se den nye danske ... Read more »

Nottingham Forest undersøger nye påstande om homofobi

Brighton, der fik Lewis Dunk udvist, vandt opgøret mod Nottingham Forest med cifrene 3-2. Nottingham Forest bistår politiet i dets efterforskning af en række tilhængere, som menes at være kommet ... Read more »

Lind undskylder efter grim tackling på FCM-keeper

Alexander Lind ramte efter en halv times spil under superligaopgøret mellem Silkeborg og FCM Martin Fraisl i hovedet med sit knæ. – Undskyld. Sådan lyder det sent mandag på det ... Read more »

Google starter med at slette inaktive konti fredag

Google annoncerede i maj en oprydningsproces, der starter fredag. (Arkivfoto). Fredag begynder Google at rydde op i inaktive konti på tværs af sine platforme. Det skriver nyhedsbureauet AP. Google annoncerede ... Read more »

Ronaldo overbeviste dommer om at omstøde eget straffespark

I stedet for at gøre sig klar til at sparke straffespark, kom Cristiano Ronaldo hurtigt på benene igen og viste en løftet pegefinger til dommeren, kinesiske Ma Ning. Normalt er ... Read more »
Top List in the World