Flere er blevet dårlige betalere - men de skylder mindre

flere er blevet dårlige betalere - men de skylder mindre

1,3 procent flere er endt i RKI-registret som dårlige betalere i 2023. (Arkivfoto).

Det er blevet sværere for flere at betale regningerne til tiden, efter at inflation og højere renter har sendt leveomkostningerne op.

173.093 personer var ved udgangen af sidste år registreret som dårlige betalere i RKI-registret.

Det viser en opgørelse fra analysevirksomheden Experian, der står for at drive det.

Det svarer til en stigning på 1,3 procent sammenlignet med året forinden.

– De nye tal viser, at danskerne fortsat er påvirket af den nye økonomiske hverdag, vi har oplevet i 2022 og 2023, siger Bo Rasmussen, der er direktør i Experian.

– Højere renter og leveomkostninger har udhulet manges købekraft, og for nogen bliver det så alvorligt, at regninger ikke kan betales.

RKI-registret er en løsning, som en lang række danske virksomheder og inkassoselskaber bruger til at registrere personer og virksomheder, der ikke betaler deres regninger.

Ender du i RKI-registret har det blandt andet indflydelse på dine muligheder for at optage lån.

Mens flere er blevet dårlige betalere i løbet af 2023, skylder de i gennemsnit mindre.

Den gennemsnitlige skyldner havde sidste år ubetalte regninger for lidt over 48.700 kroner mod godt 55.000 kroner i 2022.

Umiddelbart kan det tolkes som en positiv udvikling, men hos Experian ser man det som et svaghedstegn.

– Når det skyldige gennemsnitsbeløb er faldet så markant, er det et udtryk for, at flere skylder forholdsvis små beløb til sine kreditorer, siger Bo Rasmussen.

– Det viser desværre, at flere ikke kan betale bare små regninger, og det er vi opmærksomme på lige nu, forklarer Bo Rasmussen.

Kigger man på udviklingen i antallet af dårlige betalere over en længere årrække, er der generelt kommet færre end tidligere.

Ved udgangen af 2013 var knap 233.000 personer registreret i RKI. Antallet faldt løbende frem til 2021.

De seneste to år er antallet så begyndt at vokse igen, og Experian forventer, at udviklingen vil fortsætte i de kommende kvartaler.

/ritzau/

News Related

OTHER NEWS

Rekordhøjt antal udenlandske indsatte er overført til deres hjemlande

Det er som udgangspunkt EU-regler, internationale konventioner og modtagerlandenes lovgivning, der har betydning for, om det er muligt at overføre domfældte i Danmark til afsoning i deres hjemland. (Arkivfoto). Rekordmange ... Read more »

NFL-træner får sparket efter skrækkelig sæsonstart

Carolina Panthers tabte søndag til Tennessee Titans efter at have ført med 10-1. Frank Reich er færdig som træner for NFL-klubben Caroline Panthers efter bare 11 kampe i spidsen for ... Read more »

Pyrus-stjerne melder ud: Det er slut

Foto: Robert Hendel/Gonzales Photo/Ritzau Scanpix Den velkendte skuespiller Jan Linnebjerg, bedst kendt som den elskede nisse Pyrus, har taget turen til Imperial-biografen i København for at se den nye danske ... Read more »

Nottingham Forest undersøger nye påstande om homofobi

Brighton, der fik Lewis Dunk udvist, vandt opgøret mod Nottingham Forest med cifrene 3-2. Nottingham Forest bistår politiet i dets efterforskning af en række tilhængere, som menes at være kommet ... Read more »

Lind undskylder efter grim tackling på FCM-keeper

Alexander Lind ramte efter en halv times spil under superligaopgøret mellem Silkeborg og FCM Martin Fraisl i hovedet med sit knæ. – Undskyld. Sådan lyder det sent mandag på det ... Read more »

Google starter med at slette inaktive konti fredag

Google annoncerede i maj en oprydningsproces, der starter fredag. (Arkivfoto). Fredag begynder Google at rydde op i inaktive konti på tværs af sine platforme. Det skriver nyhedsbureauet AP. Google annoncerede ... Read more »

Ronaldo overbeviste dommer om at omstøde eget straffespark

I stedet for at gøre sig klar til at sparke straffespark, kom Cristiano Ronaldo hurtigt på benene igen og viste en løftet pegefinger til dommeren, kinesiske Ma Ning. Normalt er ... Read more »
Top List in the World