Rusland går benhårdt efter Ukraines el og gas: »Gør det træls at være ukrainer«

82 russiske missiler og kamikazedroner angreb natten til torsdag kraftværker, transformerstationer og anden kritisk infrastruktur i Kiev og fire andre regioner i Ukraine. 24 missiler og én drone trængte igennem Ukraines luftforsvar for at udløse eksplosioner og brande.

Mindst syv personer, heriblandt en 10-årig og en 14-årig pige, er ifølge de ukrainske myndigheder blevet dræbt, mens flere er kvæstet. Mindst 200.000 mennesker i Kharkiv-regionen har mistet elektriciteten efter angrebet.

Ruslands angreb natten til torsdag ramte mål i fem regioner fordelt over hele Ukraine. Illustration: Wikimedia commons – Simon Stokholm Nørskov.

»Jeg har en lille dreng, og han er meget bange for eksplosionerne. For nylig blev der skudt droner ned lige ude foran vores vindue. Det var meget højt og ubehageligt, fortæller Oleksandra, som bor i Kharkiv til DR.

Angrebet er det seneste ud af flere på Ukraines civile energiforsyning, som Rusland anklages for at gå mere og mere efter.

»Det vidner om, hvad det er for en slags krig, vi ser,« siger Peter Viggo Jakobsen, der er lektor ved Institut for Strategi og Krigsstudier ved Forsvarsakademiet. 

Han kalder det for en »opslidningskrig«, efter at Rusland efter en fejlslagen offensiv i sommeren 2022 opgav at indtage hovedstaden Kiev hurtigt. 

Det har nemlig ændret krigens logikker, hvor det nu handler om at holde ud så lang tid som muligt, indtil modstanderen opgiver. 

Derfor angriber Rusland Ukraines energiforsyning for at nedbryde civilsamfundet og tvinge Ukraines forsvar til at bruge i forvejen hårdt pressede ressourcer på at hjælpe det.

I sidste ende handler det om at reducere ukrainernes kampevne for at overtage det land, som russerne vil have, forklarer Peter Viggo Jakobsen.

»Man gør det træls at være ukrainer i håb om, at befolkningen lægger pres på regeringen for at lave en fredsaftale på russiske præmisser, og for at stresse forsvaret. Man kan desuden skabe et kæmpe problem, hvis man forhindrer olie og benzin i at nå frem til køretøjer ved fronten.«

200.000 mister elektriciteten

Under nattens angreb nedskød Ukraines luftforsvar 40 ud af 41 iranske Shahed-droner, der er et af Ruslands foretrukne våben i krigen. Det er – som Ingeniøren tidligere har omtalt – billige kamikazedroner, der sendes af sted i store antal velvidende, at de er relativt nemme at uskadeliggøre.

Men selvom eksempelvis Ukraines luftforsvar i nat skød syv af dem ned over regionen Odessa, så antændte nedfaldne vragrester brand i et energianlæg, forklarer de ukrainske myndigheder uden at specificere typen af anlæg. Andre droner og missiler havde anden energiinfrastruktur som mål.

Missiler og en enkelt drone antændte brande i et gasdistributionsanlæg og en transformerstation i Lviv-regionen, mens varmeværket Trypilske uden for hovedstaden Kyiv fuldstændig blev ødelagt. Flere eksplosioner rystede Kharkiv, hvor over 200.000 indbyggere mistede strømmen i stikkontakten.

Det er langt fra første gang, at Rusland angriber Ukraines energiforsyning, og det foregår også med modsat fortegn.

»Det er ikke noget nyt, at vi begynder at se det her mønster. Russerne smadrede en dæmning, da det kunne hæmme ukrainsk fremrykning,« siger Peter Viggo Jakobsen med henvisning til Nova Kakhovka-dæmningen, der tidligt tirsdag morgen 6. juni sidste år kollapsede og udløste voldsomme oversvømmelser i mange byer omkring Dnepr-floden.

»Vi ser også ukrainerne forsøge at ramme russiske olie- og gasforsyninger med deres langtrækkende droner. De har været helt oppe at ramme omkring Sankt Petersborg, og for nylig var der igen kamp ved et atomkraftværk.«

Det omtalte atomkraft er Europas største af sin slags. 

Zaporizjzja-værket, som russiske styrker kontrollerer, blev senest angrebet for få dage siden, da droner ramte toppen af en indeslutningsbygning, som en af i de i alt seks atomreaktorer på knap 1 GW står inde under. 

Mål som disse kan være ekstremt vigtige i en opslidningskrig, fortæller Peter Viggo Jakobsen.

»Dem, der kan blive ved længst, vinder sådan en krig, og hvis du kan lukke og slukke for energitilførslen til både den civile og militære sektor, så kan det være afgørende for en krig. Men det er vist ikke der, at vi er endnu. Jeg tror heller ikke, at det bliver afgørende for den her krig, men det er med til at mindske Ukraines evne til at forsvare sig langs fronten og gå fremad.«

Risikerer at skyde tomt

Ukraine har indtil videre haft held med at afværge de fleste russiske angreb på energiforsyningen, fordi de har fået hjælp til at opbygge et »rigtig godt luftforsvar«, som nedskyder de fleste missiler og droner, inden de rammer deres mål, forklarer Peter Viggo Jakobsen.

»Derfor er det også vigtigt, at ukrainerne fortsat har missiler nok til deres luftforsvar, så de kan blive ved med at skyde det ned, som russerne angriber med. Men hvis de kan få ukrainerne til at skyde tomt, så får russerne en meget stor fordel på kamppladsen,« siger han.

Og Ukraine mangler både mandskab, ammunition og missiler til deres luftforsvar, som især USA har doneret til. Men præsidentkanditat Donald Trump har fået republikanske partifæller i Kongressen til at blokere for en militær hjælpepakke på 60 milliarder dollar, svarende til 420 milliarder kroner, til Ukraine.

Dette på trods af at Ukraine ifølge præsident Volodymyr Zelenskyj taber krigen mod Rusland uden hjælp fra USA.

»Det er også derfor, at de råber højere op om det her med angreb på kritisk infrastruktur, som går ud over civilbefolkningen, fordi de risikerer at blive ekstremt sårbare. Det er nok også et forsøg på at lægge pres på USA for at få dem til at åbne op for, at de igen leverer det, som de ikke har gjort i relativt lang tid,« slutter Peter Viggo Jakobsen.