Holger Rune og Mads Pedersen kæmper med om fornem pris

holger rune og mads pedersen kæmper med om fornem pris

Holger Rune er blandt de fem sidste nominerede til Årets Sportsnavn, som i alt 15 sportsnavne er i puljen til at vinde. (Arkivfoto).

Cykelrytteren Mads Pedersen har en chance for at snuppe prisen som Årets Sportsnavn for anden gang i sin karriere. Sammen med blandt andre tennisspilleren Holger Rune er han nemlig på listen over de nominerede til prisen.

Det skriver Danmarks Idrætsforbund (DIF) i en pressemeddelelse.

I alt 15 er nomineret som Årets Sportsnavn, efter at DIF onsdag har offentliggjort de sidste fem.

Mads Pedersen er på listen efter et år, hvor han blandt andet har vundet en etape i Tour de France, en etape i Giro d’Italia og fik en fjerdeplads ved VM. Han blev i 2019 kåret til Årets Sportsnavn.

Holger Rune har fået en nominering, efter at han nåede kvartfinalerne i både Wimbledon og French Open og kvalificerede sig til ATP Finals som afslutning på sæsonen.

De to skal også kæmpe med golfspilleren Nicolai Højgaard, sejleren Anne-Marie Rindom og herredoublen i badminton med Kim Astrup og Anders Skaarup.

Nicolai Højgaard vandt i denne måned DP World Tour Championship i Dubai. Anne-Marie Rindom endte i sommer med bronze ved VM, mens Astrup og Skaarup vandt sølv ved VM og vandt en række turneringer.

– De sidste fem navne fuldender en meget, meget flot liste over 15 nominerede til Danmarks største sportspris. Atleterne kommer fra mange forskellige sportsgrene, og den bredde vidner om verdensklassearbejde i mange forbund, udtaler Team Danmarks formand, Lars Krarup, i meddelelsen.

I forrige uge blev de første fem nominerede meldt ud – det gjaldt badmintonspilleren Viktor Axelsen, cykelrytteren Cecilie Uttrup Ludwig, dressurrytteren Nanna Merrald, firekilometerholdet i banecykling og triatleten Magnus Ditlev.

I sidste uge blev endnu fem navne meldt ud i form af cykelrytterne Jonas Vingegaard og Amalie Dideriksen, kajakroeren Emma Aastrand Jørgensen, parasvømmeren Alexander Hillhouse og herrelandsholdet i håndbold.

Feltet bliver i løbet af de næste uger skåret ned til tre, inden en dommerkomité udpeger den endelige vinder.

I dommerkomitéen sidder ni personer, heriblandt kronprins Frederik, kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M) og Hall of Fame-medlemmerne Michael Laudrup og Camilla Martin.

Modtageren kan også se frem til at få 75.000 kroner ind på kontoen.

Det afsløres ved “Sport 2023” i Herning 6. januar, hvem der løber med prisen.

/ritzau/

News Related

OTHER NEWS

Rekordhøjt antal udenlandske indsatte er overført til deres hjemlande

Det er som udgangspunkt EU-regler, internationale konventioner og modtagerlandenes lovgivning, der har betydning for, om det er muligt at overføre domfældte i Danmark til afsoning i deres hjemland. (Arkivfoto). Rekordmange ... Read more »

NFL-træner får sparket efter skrækkelig sæsonstart

Carolina Panthers tabte søndag til Tennessee Titans efter at have ført med 10-1. Frank Reich er færdig som træner for NFL-klubben Caroline Panthers efter bare 11 kampe i spidsen for ... Read more »

Pyrus-stjerne melder ud: Det er slut

Foto: Robert Hendel/Gonzales Photo/Ritzau Scanpix Den velkendte skuespiller Jan Linnebjerg, bedst kendt som den elskede nisse Pyrus, har taget turen til Imperial-biografen i København for at se den nye danske ... Read more »

Nottingham Forest undersøger nye påstande om homofobi

Brighton, der fik Lewis Dunk udvist, vandt opgøret mod Nottingham Forest med cifrene 3-2. Nottingham Forest bistår politiet i dets efterforskning af en række tilhængere, som menes at være kommet ... Read more »

Lind undskylder efter grim tackling på FCM-keeper

Alexander Lind ramte efter en halv times spil under superligaopgøret mellem Silkeborg og FCM Martin Fraisl i hovedet med sit knæ. – Undskyld. Sådan lyder det sent mandag på det ... Read more »

Google starter med at slette inaktive konti fredag

Google annoncerede i maj en oprydningsproces, der starter fredag. (Arkivfoto). Fredag begynder Google at rydde op i inaktive konti på tværs af sine platforme. Det skriver nyhedsbureauet AP. Google annoncerede ... Read more »

Ronaldo overbeviste dommer om at omstøde eget straffespark

I stedet for at gøre sig klar til at sparke straffespark, kom Cristiano Ronaldo hurtigt på benene igen og viste en løftet pegefinger til dommeren, kinesiske Ma Ning. Normalt er ... Read more »
Top List in the World