Dansk burgerkæde er havnet i navnestrid med legendarisk rocksanger

dansk burgerkæde er havnet i navnestrid med legendarisk rocksanger

Den danske burgerkæde Jagger er endt i navnestrid med den legendariske rockmusiker Mick Jagger, der er frontfigur i Rolling Stones. (Arkivfoto).

Den danske burgerkæde Jagger er havnet i en navnestrid med selveste Mick Jagger, frontfigur i bandet Rolling Stones.

Det fremgår af sagsdokumenter fra EU’s patent- og varemærkemyndighed. Det skriver Børsen.

Ifølge mediet forsøger burgerkæden på syvende år at få eneretten til at sælge burgere og drive restauranter under navnet.

Men selskabet bag Rolling Stones og dermed bandets rettigheder stritter imod.

Burgerkæden så dagens lys i 2016, hvor den blev etableret af Christian Brandt og Rasmus Oubæk. Siden er den vokset til 18 restauranter, som alle ligger i København.

To år efter etableringen søgte man om varemærkeregistrering i både Danmark og EU. Og lige siden er man løbet med panden mod muren.

For allerede kort tid efter blev kæden mødt af protester fra selskabet Musidor, der er etableret af Rolling Stones, og som har til hensigt at beskytte dets rettigheder.

Det gælder blandt andet bandets og Mick Jaggers navn.

Derudover sidder selskabet også på rettighederne til bandets ikoniske logo med de røde læber, der rækker tunge.

Musidor mener, at den danske burgerkædens navn er et brud mod de rettigheder, som det har til Mick Jaggers navn.

Børsen skriver, at selskabet fik delvist medhold hos EU’s patent- og varemærkemyndighed i 2021. Den afgørelse blev dog appelleret af begge parter.

To år senere – i 2023 – valgte burgerkæden så at prøve på igen ved at anlægge en ny sag hos den europæiske myndighed.

Den sag handler om at få annulleret Mick Jagger-varemærket, fordi der ifølge kædens advokat “ikke er gjort reel brug af varemærket”.

Stifter og direktør hos burgerkæden Christian Brandt har ikke ønsket at kommentere sagen over for Børsen.

– Vi har ikke yderligere kommentarer til det, fordi det ikke er afsluttet, siger han.

Mediet har talt med Mikkel Kleis, der er advokat og partner i det danske advokat- og konsulenthus Patrade, som er specialiseret i beskyttelse og håndhævelse af patenter og varemærker.

Han har set flere dokumenter i sagen og vurderer på den baggrund, at burgerkæden i yderste konsekvens kan ende med at skulle skifte navn.

/ritzau/

News Related

OTHER NEWS

Rekordhøjt antal udenlandske indsatte er overført til deres hjemlande

Det er som udgangspunkt EU-regler, internationale konventioner og modtagerlandenes lovgivning, der har betydning for, om det er muligt at overføre domfældte i Danmark til afsoning i deres hjemland. (Arkivfoto). Rekordmange ... Read more »

NFL-træner får sparket efter skrækkelig sæsonstart

Carolina Panthers tabte søndag til Tennessee Titans efter at have ført med 10-1. Frank Reich er færdig som træner for NFL-klubben Caroline Panthers efter bare 11 kampe i spidsen for ... Read more »

Pyrus-stjerne melder ud: Det er slut

Foto: Robert Hendel/Gonzales Photo/Ritzau Scanpix Den velkendte skuespiller Jan Linnebjerg, bedst kendt som den elskede nisse Pyrus, har taget turen til Imperial-biografen i København for at se den nye danske ... Read more »

Nottingham Forest undersøger nye påstande om homofobi

Brighton, der fik Lewis Dunk udvist, vandt opgøret mod Nottingham Forest med cifrene 3-2. Nottingham Forest bistår politiet i dets efterforskning af en række tilhængere, som menes at være kommet ... Read more »

Lind undskylder efter grim tackling på FCM-keeper

Alexander Lind ramte efter en halv times spil under superligaopgøret mellem Silkeborg og FCM Martin Fraisl i hovedet med sit knæ. – Undskyld. Sådan lyder det sent mandag på det ... Read more »

Google starter med at slette inaktive konti fredag

Google annoncerede i maj en oprydningsproces, der starter fredag. (Arkivfoto). Fredag begynder Google at rydde op i inaktive konti på tværs af sine platforme. Det skriver nyhedsbureauet AP. Google annoncerede ... Read more »

Ronaldo overbeviste dommer om at omstøde eget straffespark

I stedet for at gøre sig klar til at sparke straffespark, kom Cristiano Ronaldo hurtigt på benene igen og viste en løftet pegefinger til dommeren, kinesiske Ma Ning. Normalt er ... Read more »
Top List in the World