Styrelse går ind i sag om millionvederlag til JP-formand
Jørgen Ejbøl fik et eftervederlag på 2,1 million kroner, da han fyldte 75 år i februar. Siden har han betalt vederlaget tilbage. Billedet er fra et møde i Publicistklubben i 2016. (Arkivfoto).
Erhvervsstyrelsen går nu ind i sagen om millionvederlag til formanden for Jyllands-Postens Fond, Jørgen Ejbøl.
Det skriver Ekstra Bladet og Politiken på baggrund af en aktindsigt.
Styrelsen kræver, at Jyllands-Postens Fond skal redegøre for vederlag til fondens bestyrelse og bestyrelsen i Jyllands-Posten Holding samt bonus til fondens formand.
Desuden beder Erhvervsstyrelsen Jyllands-Postens Fond om at redegøre for ledelsesmæssige forhold i fonden. Den skal også redegøre for vederlag til formanden for JP/Politikens Hus.
Jørgen Ejbøl fik et eftervederlag på 2,1 million kroner, da han fyldte 75 år i februar.
Udbetalingen skete kort tid efter en større fyringsrunde og besparelser hos mediet. I efteråret nedlagde mediet 37 stillinger i forbindelse med en sparerunde. Størstedelen var redaktionelle stillinger.
Jørgen Ejbøl har tidligere fortalt til Politiken, at Jyllands-Posten har tradition for at give eftervederlaget, når fondens bestyrelsesformand pensioneres. Han fortsatte dog som bestyrelsesformand efter udbetalingen.
Ejbøl har siden betalt vederlaget tilbage.
Jyllands-Postens Fond og Politiken-Fonden ejer sammen JP/Politikens Hus, som er blandt de største medievirksomheder i Danmark.
I marts blev det meldt ud, at den daværende bestyrelsesformand i JP/Politikens Hus, Peter Bartram, fratrådte grundet “uenighed om virksomhedens strategi”.
Siden 1. maj har Lars Munch siddet på formandsposten i JP/Politikens Hus. Det samme gjorde han fra 2014 til 2022.
Mens Bartram ifølge Politiken fik 950.000 kroner om året, lød Lars Munchs årlige honorar i første omgang på 2,5 millioner kroner.
På et bestyrelsesmøde 23. maj står han dog til at få nedsat sit årlige honorar til omkring det samme, som Bartram fik. Det siger formand for Politiken-Fonden Finn Junge Jensen til Berlingske.
– Vi stod i en ekstraordinær kritisk situation efter Peter Bartrams afgang. Derfor bad vi Lars Munch om at smide alt, hvad han havde i hænderne, og lave en intensiv arbejdsindsats i en periode. Det er han i fuld gang med, og honoraret har modsvaret det, siger han.
Ifølge Politiken-formanden har der hele tiden været tale om et midlertidigt honorar, som burde have været kommunikeret mere præcist.
Lars Munch har mandag aften også selv bedt om at få sit honorar ned på 950.000 kroner om året, så det svarer til forgængeren.
Han ønsker ikke “at skadet husets omdømme” på grund af honoraret, oplyser han i en meddelelse til Politiken.
– Derfor har jeg meddelt de to ejerfonde, Politiken-Fonden og Jyllands-Postens Fond, at jeg beder om samme formandshonorar, som min forgænger modtog, skriver Lars Munch til Politiken.
Modsat i Politikens Fond fremgår det ingen steder, hvad bestyrelsesmedlemmer får i vederlag i Jyllands-Postens Fond, skriver Ekstra Bladet.
/ritzau/