Sony overvejer angiveligt at lancere Helldivers II på Xbox
Sony overvejer angiveligt at lancere Helldivers II på Xbox
Sony lancerede Helldivers II på PS5 og PC tidligere på året, og som Sonys første store live service-satsning, så er det en gigantisk succes. Det har solgt langt over otte millioner eksemplarer, og er stadig et massivt hit på begge platforme. Og af den grund kan det måske være, at det også på sigt lander på Xbox.
Sådan forholder det sig i hvert fald ifølge Nick Baker, der godt nok ikke rammer plet hver gang, men som påstår at der i det mindste er interne forhandlinger om netop en Xbox-version.
Baker slår fast i XboxEra-podcastet, som du kan se et klip af herunder, at der lige nu er meget tidlige forhandlinger om en Xbox-version. Han giver sig selv masser af plads her, og siger at det fortsat er en “possibility”, men Phil Spencer har tidligere også sagt at Sony burde lancere spillet på deres platform.
Tror du Sony vil “overgive” deres eksklusive titel til Xbox, på samme måde som at Xbox netop gør det med nogle af deres eksklusiver?