Snestorm dræber mindst otte i Ukraine og Moldova

snestorm dræber mindst otte i ukraine og moldova

Snestormen har ramt den ukrainske region Odesa særligt hårdt. Her kæmper beredskabsarbejdere med at frigøre en fastkørt bil.

Mindst otte personer er døde i Ukraine og nabolandet Moldova som følge af en voldsom snestorm, der desuden har ramt halvøen Krim og dele af Rusland.

Det fortæller repræsentanter fra de to lande.

Mindst 19 personer er kommet til skade i Ukraine. I Moldova er der yderligere ti tilskadekomne.

Tidligere mandag blev det meldt ud, at næsten to millioner mennesker var uden strøm i Rusland og i besatte dele af Ukraine.

Et af de hårdt ramte steder var halvøen Krim, som Rusland annekterede i 2014.

Vejret ser ikke ud til at aftage i styrke endnu, og meteorologer forventer, at mere dårligt vejr er på vej. Det tæller blandt andet sne og regn, der ventes at ramme Ukraine tirsdag.

Ifølge de ukrainske myndigheder er 882 steder uden strøm, mens trafikken er standset på ti motorveje, hvor over 1500 lastbiler er strandet.

Skoler er desuden blevet lukket i både det sydlige Ukraine og i Moldova.

Visse steder ligger der sne på op mod to meter, oplyser den ukrainske indenrigsminister, Іhor Klymenko.

Det centrale Kyiv og de sydlige regioner Odesa og Mykolajiv er hårdest ramt af strømafbrydelserne. Over 40.000 hjem blev oprindeligt ramt, og klokken 18.30 lokal tid mandag var 15.000 hjem stadig uden strøm.

I Moldova frøs to personer ihjel i deres biler i henholdsvis den østlige del af landet og nær hovedstaden.

Mandag aften var et kraftvarmeværk i Odesa igen oppe at køre, efter at dets 110 meter høje skorsten søndag kollapsede.

– I øjeblikket forsyner vi 120.000 kunder med varme i Odesa via en test. Folks hjem bør være varme i morgen, lød det fra regionens guvernør, Oleh Kiper, på beskedtjenesten Telegram mandag.

/ritzau/Reuters

News Related

OTHER NEWS

Rekordhøjt antal udenlandske indsatte er overført til deres hjemlande

Det er som udgangspunkt EU-regler, internationale konventioner og modtagerlandenes lovgivning, der har betydning for, om det er muligt at overføre domfældte i Danmark til afsoning i deres hjemland. (Arkivfoto). Rekordmange ... Read more »

NFL-træner får sparket efter skrækkelig sæsonstart

Carolina Panthers tabte søndag til Tennessee Titans efter at have ført med 10-1. Frank Reich er færdig som træner for NFL-klubben Caroline Panthers efter bare 11 kampe i spidsen for ... Read more »

Pyrus-stjerne melder ud: Det er slut

Foto: Robert Hendel/Gonzales Photo/Ritzau Scanpix Den velkendte skuespiller Jan Linnebjerg, bedst kendt som den elskede nisse Pyrus, har taget turen til Imperial-biografen i København for at se den nye danske ... Read more »

Nottingham Forest undersøger nye påstande om homofobi

Brighton, der fik Lewis Dunk udvist, vandt opgøret mod Nottingham Forest med cifrene 3-2. Nottingham Forest bistår politiet i dets efterforskning af en række tilhængere, som menes at være kommet ... Read more »

Lind undskylder efter grim tackling på FCM-keeper

Alexander Lind ramte efter en halv times spil under superligaopgøret mellem Silkeborg og FCM Martin Fraisl i hovedet med sit knæ. – Undskyld. Sådan lyder det sent mandag på det ... Read more »

Google starter med at slette inaktive konti fredag

Google annoncerede i maj en oprydningsproces, der starter fredag. (Arkivfoto). Fredag begynder Google at rydde op i inaktive konti på tværs af sine platforme. Det skriver nyhedsbureauet AP. Google annoncerede ... Read more »

Ronaldo overbeviste dommer om at omstøde eget straffespark

I stedet for at gøre sig klar til at sparke straffespark, kom Cristiano Ronaldo hurtigt på benene igen og viste en løftet pegefinger til dommeren, kinesiske Ma Ning. Normalt er ... Read more »
Top List in the World