SF-formand om bred finanslov: Udtryk for usikker regering

sf-formand om bred finanslov: udtryk for usikker regering

Partiformand Pia Olsen Dyhr (SF) mener, at regeringen er optaget af at forhandle med andre partier, fordi den “føler sig usikker på sit flertal”.

Den nye finanslov for næste år, som ifølge finansminister Nicolai Wammen (S) er “historisk bred”, er et udtryk for, at SVM-regeringen står mere usikkert, end den har gjort tidligere.

Det mener partiformand Pia Olsen Dyhr (SF).

– Jeg tror, den her flertalsregering føler sig lidt usikker på sit flertal og derfor er optaget af at forhandle med andre, siger hun.

Partiformanden fremhæver, at partiet med finanslovsaftalen har fået midler til ældrepleje, bøger i skolerne, drikkevand og havmiljø.

Men fortællingen om, at det er regeringen, som tager de store og svære beslutninger, er for længst fortid, mener hun.

– Den her regering blev født til at gøre det nødvendige, og den har ikke gjort det nødvendige, siger hun.

– Men så må nogle af os andre, der bliver ved med at kæmpe kampen, selv om det kunne være fristende at blive hjemme og sove længe, vælge at være i forhandlingslokalet og kæmpe for hvert eneste skridt i den rigtige retning.

Finansordfører Ole Birk Olesen (LA) hævder, at finansministerens ambition med den brede aftale er, at det skal ligne, at “der ikke er nogen opposition i dansk politik”.

– Noget måtte regeringen give til Liberal Alliance, for at vi ville stå der sammen med Wammen og lade som om, siger han.

LA er med i finansloven for at få stoppet en stigning i registreringsafgiften for elbiler, lyder det.

Ole Birk Olesen tror således ikke, at det ville blive gennemført, hvis partiet ikke bakkede op om aftalen, som formand Alex Vanopslagh kalder for “uambitiøs” og “ligegyldig” i et opslag på mediet X.

På et pressemøde i Finansministeriet mandag, hvor finanslovsaftalen blev præsenteret, sagde Ole Birk Olesen følgende:

– Vi har jo den regering, vi har, og det sætter dagsordenen for ambitionsniveauet i Danmark, som er lavt.

– Det er den laveste fællesnævner, som kan gennemføres, når både socialdemokrater og Venstre skal blive enige om det. Og det ser vi også afspejlet i den her finanslov, som ikke tager fat i de store problemer.

Ifølge finansordføreren fik han med ordene vist, at selv om partiet er gået med i aftalen, er der “stadig en anden vej at gå”.

– Jeg kom til at sige nogle ting, som antyder, at der er en opposition, og det er selvfølgelig ærgerligt for Wammen, siger han.

Finansloven er bakket op af 11 af Folketingets 12 partier. Det er kun Enhedslisten, som ikke er med.

/ritzau/

News Related

OTHER NEWS

Rekordhøjt antal udenlandske indsatte er overført til deres hjemlande

Det er som udgangspunkt EU-regler, internationale konventioner og modtagerlandenes lovgivning, der har betydning for, om det er muligt at overføre domfældte i Danmark til afsoning i deres hjemland. (Arkivfoto). Rekordmange ... Read more »

NFL-træner får sparket efter skrækkelig sæsonstart

Carolina Panthers tabte søndag til Tennessee Titans efter at have ført med 10-1. Frank Reich er færdig som træner for NFL-klubben Caroline Panthers efter bare 11 kampe i spidsen for ... Read more »

Pyrus-stjerne melder ud: Det er slut

Foto: Robert Hendel/Gonzales Photo/Ritzau Scanpix Den velkendte skuespiller Jan Linnebjerg, bedst kendt som den elskede nisse Pyrus, har taget turen til Imperial-biografen i København for at se den nye danske ... Read more »

Nottingham Forest undersøger nye påstande om homofobi

Brighton, der fik Lewis Dunk udvist, vandt opgøret mod Nottingham Forest med cifrene 3-2. Nottingham Forest bistår politiet i dets efterforskning af en række tilhængere, som menes at være kommet ... Read more »

Lind undskylder efter grim tackling på FCM-keeper

Alexander Lind ramte efter en halv times spil under superligaopgøret mellem Silkeborg og FCM Martin Fraisl i hovedet med sit knæ. – Undskyld. Sådan lyder det sent mandag på det ... Read more »

Google starter med at slette inaktive konti fredag

Google annoncerede i maj en oprydningsproces, der starter fredag. (Arkivfoto). Fredag begynder Google at rydde op i inaktive konti på tværs af sine platforme. Det skriver nyhedsbureauet AP. Google annoncerede ... Read more »

Ronaldo overbeviste dommer om at omstøde eget straffespark

I stedet for at gøre sig klar til at sparke straffespark, kom Cristiano Ronaldo hurtigt på benene igen og viste en løftet pegefinger til dommeren, kinesiske Ma Ning. Normalt er ... Read more »
Top List in the World