En af de 14 tiltalte i kæmpe fakturasag sidder fast i Bagdad

I en straffesag om en enorm produktion af falske fakturaer ønsker anklagemyndigheden at få reduceret antallet af tiltalte.

På førstedagen af over 100 retsmøder i den sag, som politiet har efterforsket under kaldenavnet “Greed”, altså grådighed, beder anklagemyndigheden tirsdag dommerne i Østre Landsret om at afvise anken fra en irakisk statsborger.

Manden er ikke dukket op. Stolen ved siden af hans forsvarer er tom. Derimod har 13 andre tiltalte indtaget deres pladser.

I det hele taget er retslokalet proppet. 16 advokater, ni dommere og domsmænd, tre anklagere og tre tolke er mødt op. Tiltalen drejer sig om medvirken til skatte- og momssvindel for 296 millioner og om hvidvask af cirka 500 millioner kroner.

Irakeren er af Københavns Byret fundet skyldig i at have medvirket til moms- og skattesvig for 158 millioner kroner, men han har ligesom de øvrige anket dommen. I hans tilfælde lød straffen på fængsel i fire år og seks måneder.

– Det svarer lidt til, at man skal køre hjemmefra i god tid, siger specialanklager Alexander Dzougov om situationen.

Den tiltalte opholder sig i Bagdad. Her er der ingen mulighed for at søge om visum til Danmark. Man skal rejse til Ankara i Tyrkiet.

I foråret 2022 tog han faktisk turen og knipsede samtidig et foto af den danske ambassades glasdør. Men han blev ikke lukket ind og fik ikke hjælp, oplyser hans forsvarer, advokat Ulrik Sjølin.

Meldingerne fra myndighederne om den rette fremgangsmåde har ikke været særligt tydelige eller klare, fremhæver forsvareren.

For eksempel blev han i en skrivelse fra myndighederne anbefalet at søge viden ved at trykke på nogle links. “Siden findes ikke”, stod der, når man gjorde som anbefalet.

For nylig har den tiltalte søgt om visum til at rejse fra Irak til Tyrkiet. Og i den tyrkiske hovedstad er der booket en tid i februar hos det amerikanske firma, som den danske udenrigstjeneste har udliciteret opgaven til.

– Han har simpelthen været for sløv til at søge om tilladelse i rette tid, mener specialanklageren.

Men forsvareren afviser, at situationen kan sammenlignes med de tilfælde, hvor et tog er forsinket, eller hvor der er propper i trafikken.

– Det kan på ingen måde bebrejdes min klient, at han ikke er til stede, siger Ulrik Sjølin. Han kalder anklagemyndighedens krav om afvisning for en “kynisk skamridning” af en regel i retsplejeloven.

Han beder retten om at give manden i Bagdad et foreløbigt lovligt forfald. Dommerne træffer afgørelse sidst på ugen.

/ritzau/

News Related

OTHER NEWS

Rekordhøjt antal udenlandske indsatte er overført til deres hjemlande

Det er som udgangspunkt EU-regler, internationale konventioner og modtagerlandenes lovgivning, der har betydning for, om det er muligt at overføre domfældte i Danmark til afsoning i deres hjemland. (Arkivfoto). Rekordmange ... Read more »

NFL-træner får sparket efter skrækkelig sæsonstart

Carolina Panthers tabte søndag til Tennessee Titans efter at have ført med 10-1. Frank Reich er færdig som træner for NFL-klubben Caroline Panthers efter bare 11 kampe i spidsen for ... Read more »

Pyrus-stjerne melder ud: Det er slut

Foto: Robert Hendel/Gonzales Photo/Ritzau Scanpix Den velkendte skuespiller Jan Linnebjerg, bedst kendt som den elskede nisse Pyrus, har taget turen til Imperial-biografen i København for at se den nye danske ... Read more »

Nottingham Forest undersøger nye påstande om homofobi

Brighton, der fik Lewis Dunk udvist, vandt opgøret mod Nottingham Forest med cifrene 3-2. Nottingham Forest bistår politiet i dets efterforskning af en række tilhængere, som menes at være kommet ... Read more »

Lind undskylder efter grim tackling på FCM-keeper

Alexander Lind ramte efter en halv times spil under superligaopgøret mellem Silkeborg og FCM Martin Fraisl i hovedet med sit knæ. – Undskyld. Sådan lyder det sent mandag på det ... Read more »

Google starter med at slette inaktive konti fredag

Google annoncerede i maj en oprydningsproces, der starter fredag. (Arkivfoto). Fredag begynder Google at rydde op i inaktive konti på tværs af sine platforme. Det skriver nyhedsbureauet AP. Google annoncerede ... Read more »

Ronaldo overbeviste dommer om at omstøde eget straffespark

I stedet for at gøre sig klar til at sparke straffespark, kom Cristiano Ronaldo hurtigt på benene igen og viste en løftet pegefinger til dommeren, kinesiske Ma Ning. Normalt er ... Read more »
Top List in the World