Ildsjæle vil have genskabt 187 år gammel granitbro

»En historisk forbedring og en æstetisk fornyelse ikke alene af Dagmarbroen, men ogsÃ¥ af Slotsholmen.«

De har planen, men ikke pengene til at udføre den.

Sådan kan man opsummere den aktuelle status i foreningen Dagmars Brobisser, der nu vil sætte alt ind i jagten på at skaffe fondsstøtte. Målet er at genskabe Dagmarbroen samt ændre det omkringliggende område.

Dagmarbroen, en fredet granitbro fra 1837, forbinder Adelgade med Slotsholmen over vandløbet mellem Lillesø og Skanderborg Sø. Broen kan dog være nem at overse, uanset om man går, cykler eller kører i bil over den.

»Der er æstetik i den bro, men fra vejen stjæler asfalt, autoværn og beplantning fuldstændig billedet. Man opdager slet ikke, at man kører fra byen til en ø, som Slotsholmen er. Vi vil have broen frem, sÃ¥ man kan se begge facader. Den ene facade stÃ¥r helt intakt, som den gjorde i 1837,« siger medstifter af Dagmars Brobisser og tidligere arkitekt, Niels Henrik Petersen, til Uge-Bladet Skanderborg.

»En turistattraktion»

Hvis det står til Dagmars Brobisser, skal al eksisterende asfalt og beton samt autoværnet fjernes ved og nær Dagmarbroen. Der skal skabes en ny, buet fodgængerbro friholdt af den fredede bro, og så skal det grønne areal ved Dagmarbroen »aktiveres og forskønnes.«

De forskellige tiltag fremgår af et såkaldt idéoplæg udarbejdet af C.F. Møller Architects. Ifølge Niels Henrik Petersen vil det samlet koste omkring otte millioner kroner at skabe de forandringer, der indtil videre kun findes i idéoplægget.

»Indkørslen til Skanderborg fra Syd kan blive utrolig smuk med en ny bro med søer pÃ¥ begge sider. Det ville blive en turistattraktion,« siger han til Uge-Bladet Skanderborg.

Et af broforeningens argumenter for at genskabe Dagmarbroen er også at få sænket hastigheden i området ved Slotsholmen.

»Som det er nu, er der fra byen frit spil ud til Dyrehaven med 60 km/t. Det er alt, alt for hurtigt, og beboerne pÃ¥ Slotsholmen er trætte af trafikken. Vi synes, at der skal tages mere hensyn til de bløde bilister. Det er alfa og omega at fÃ¥ farten ned,« siger Niels Henrik Petersen.

Borgmester er fan

Det er Skanderborg Kommune, der ejer Dagmarbroen, og ifølge Niels Henrik Petersen kan det blive en udfordring at overbevise »kommunens vejfolk« om, at hastigheden på stedet skal sættes ned.

Kommunens øverste chef, borgmester Frands Fischer (S), er positivt indstillet over for at genskabe den fredede bro mellem Lillesø og Skanderborg Sø.

»Jeg synes, det er et super spændende projekt, og vi vil rigtig gerne være med til at fortælle historier om det gamle Skanderborg. Der er en lyst og en iver til at prioritere byudvikling,« siger han.

Indtil videre må Dagmars Brobisser dog se langt efter et kommunalt tilskud til det »super spændende projekt.«

»Med den økonomi, vi har, har det været en udfordring at finde penge til projektet. Det er ikke noget, byrÃ¥det har taget med ind i det seneste budget. Hvis foreningen gerne ser, vi skal medfinansiere projektet, synes jeg, foreningen skal kontakte kultur-, fritids- og idrætsudvalget. Det er den rigtige vej, hvis der skal findes penge i budgettet,« siger Frands Fischer.

Det er knapt fire år siden, folkene bag Dagmars Brobisser begyndte arbejdet for at få fredet den historiske bro i Skanderborg. Det slår ikke foreningens formand, Torsten Klein Mikkelsen, ud, at det har været op ad bakke at skaffe fondsstøtte til projektet.

»Nu har vi afsat et medlem af bestyrelsen til udelukkende at arbejde med at søge fonde. Det er et spørgsmÃ¥l om at komme i kontakt med de rigtige mennesker. Det skal være fonde, der vil den lokale kultur- og historiefortælling. Hvis vi først kommer med nogle penge, og vi kan sige, det er en forskønnelse, hÃ¥ber vi, at kommunen ogsÃ¥ vil byde ind,« siger han.

Der er omkring 200 betalende medlemmer i foreningen Dagmars Brobisser.

Udsigt til Lillesø fra den fodgængerbro, foreningen Dagmars Brobisser ønsker at skabe. Illustration: CF Møller Architects