Salget af Xbox konsoller faldt igen i sidste kvartal
Salget af Xbox konsoller faldt igen i sidste kvartal
Torsdag aften annoncerede Microsoft deres finansielle resultat for sidste kvartal (januar – marts) og der var både gode og dårlige nyheder.
Den gode nyhed er, at Microsoft fortsætter med at tjene helt utroligt mange penge – selskabet landede på en indtjening på 61,9 milliarder dollars (430 milliarder kroner) i sidste kvartal, hvilket er en stigning på 17%. Det sendte aktien 5% op.
Den dårlige nyhed er, at salget af Xbox konsoller ikke bidrager til det flotte regnskab. Gaming division voksede dog med 51% i 2023 i forhold til 2022, takket være opkøbet af Activision Blizzard (modregner man opkøbet, var vokseværket nede på 1%).
Indtjeningen i det som Microsoft kalder “Xbox content and services”, som indeholder blandt andet Xbox Game Pass steg med 62% (igen takket være Activision Blizzard), mens salget af hardware i Microsoft generelt faldt med 31%, som var “driven by lower volume of consoles sold”.
Microsoft CFO Amy Hood siger, at de forventer at indtjeningen på salget af Xbox hardware vil falde igen i næste kvartal, mens den generelle vækst i indtjening i gaming division vil stige til mere end 40% og i Xbox content and services vil væksten være over 50%.
Det er tydeligt at Microsoft har en anden strategi, end bare at sælge konsoller, da de fokuserer mere på services og at sprede sig ud på mange platforme, men det lader til at salget af Xbox konsoller er faldet betydeligt.