Rederi bruger milliarder på nye skibspropeller: Skal spare massivt på CO2-udledning

Denne artikel er tidligere bragt i det norske teknologimedie Tu.no. Artiklen er udvalgt og oversat af Ingeniøren med tilladelse fra Tu.no.

Det tyske rederi Hapag-Lloyd skal skifte 111 propeller på sine største containerskibe. Prisen for dette vil ligge på cirka 700 millioner euro eller godt 5,2 milliarder kroner. De første udskiftninger er allerede foretaget, og arbejdet skal være færdigt i 2026.

Årsagen til udskiftningen er en forventning om store besparelser. Til det tyske ingeniørtidsskrift VDI Nachrichten siger en talsmand for rederiet, at de store containerskibe i gennemsnit bruger 100 tons brændstof hver dag.

Tjener sig hurtigt hjem

Propelproducenten, Mecklenburger Metallguss GmbH (MMG), mener, at deres nye design burde kunne spare op til 14 procent af brændstofforbruget. Hapag-Lloyd regner med en reel reduktion på syv procent, baseret på resultater fra den første udskiftning med en ny skibspropel.

»Med 270 dage pÃ¥ havet hvert Ã¥r resulterer det i 5.900 tons reduceret COâ‚‚-udledning,« siger den unavngivne talsmand for det tyske rederi.

Mecklenburger Metallguss GmbH er en af ​​verdens største skibspropelproducenter, de største propeller i serien har en diameter på 11,9 meter og vejer 160 tons. MMG hævder, at investeringen vil have tjent sig hjem i løbet af seks måneders drift.

En ny skibspropel er monteret på akslen. Den skal spare så meget brændstof, at den er tjent hjem i løbet af et halvt år. Illustration: Mecklenburger Metallguss GmbH.

Nye numeriske modeller

Bag de reducerede udledninger gemmer sig moderne numeriske modeller. Traditionelt tager modellerne hensyn til skrog, motor og ror. De nye modeller tager også hensyn til last, hvor dybt skibet er, sejlretning, hastighed samt strøm-, vind- og bølgeforhold langs den planlagte rute.

På sin hjemmeside skriver MMG, at de nye algoritmer er udviklet i samarbejde med Technische Universität Hamburg, og at det nye koncept, kaldet Numerical Propulsion Simulation, nu kan fodres med data fra op til 2.000 parametre, der opstår under skibets sejlads. Et af resultaterne skulle være, at interaktionen mellem propel og skrog bliver mere effektivt end ved traditionelt propeldesign.