Peter Abrahamsen er død
Musiker og komponist Peter Abrahamsen er død
Peter Abrahamsen har arbejdet med kunstnere som Shit og Chanel, Sebastian og Povl Dissing og Benny Andersen.
Sanger og komponist Peter Abrahamsen er lørdag død i en alder af 82 år. Det oplyser familien til Ritzau.
Abrahamsen debuterede allerede som 16-årig med sangen ”Won’t you wear my ring”. Sidste år udgav han albummet ”For enden af vejen”, der fungerede som et musikalsk punktum. I forbindelse med udgivelsen udtalte Peter Abrahamsen:
»Jeg kan i dag se tilbage pГҐ et langt og godt liv med musik, som jeg gerne vil sГ¦tte et passende punktum for.В«
»Jeg har vГ¦ret utrolig privilegeret og har haft mulighed for at afprГёve alle de ting, jeg havde lyst til, bГҐde foran, pГҐ og bag scenen. Nu er det tid at afrunde med nogle af de sange, der har haft betydning for mig helt fra barndommen og op til nu,В« sagde han i forbindelse med udgivelsen.
Privat bisættelse
Bisættelsen foregår privat, men familien oplyser, at der vil blive en mindekoncert på et senere tidspunkt.
Fra 1969 drev Peter Abrahamsen musikbureauet og pladeselskabet Abracadabra, hvor han blandt andet arbejdede med navne som Shit og Chanel, Knud Christensen, der er kendt under kunstnernavnet Sebastian, og Pia Raug og Erik Grip.
Desuden var det også her, at Benny Andersen og Povl Dissing lavede den første ”Svantes viser”. En indspilning, der kostede Peter Abrahamsens hans Volvo, da den måtte pantsættes for at finansiere indspilningen.