Patientforening dropper nyt samarbejde med Krifa efter kritik

Blot fire dage holdt et samarbejde mellem patientforeningen Diabetesforeningen og fagforeningen Krifa.

Diabetesforeningen har opsagt samarbejdet, for det har skabt “usikkerhed” om foreningens “ståsted”, lyder det i en pressemeddelelse.

– Siden det blev lanceret torsdag, har det gjort stort indtryk på os, at det vækker store følelser og bliver set som en arbejdsmarkedspolitisk stillingtagen. Og det var hverken vores ønske eller ærinde, siger marketingchef Sebastian Erbo Hoffmann i meddelelsen.

Videre lyder det, at samarbejdet blev tænkt “som et økonomisk fordelagtigt medlemstilbud og som en vej til at opspore flere med type 2-diabetes”.

Det var blandt andet muligt som medlem af Diabetesforeningen at få 12 måneders gratis fagforening, hvis man meldte sig ind i Krifas a-kasse.

I en skriftlig kommentar siger Krifas medlemschef, Flemming Kristensen, at det er “ærgerligt”, at samarbejdet må stoppe.

– Men vi har kæmpe respekt for Diabetesforeningens arbejde og for, at der er brug for arbejdsro. Vi ønsker derfor alt godt i arbejdet med at sikre mennesker med diabetes et godt liv, siger han.

Dagen efter, at aftalen mellem Diabetesforeningen og Krifa blev annonceret, beskrev Ekstra Bladet, at det havde udløst “vrede kommentarer, undrende medlemmer og flere trusler om udmeldelse” på foreningens Facebook-side.

Til samme avis opfordrede lokalformanden i Fredericia til, at samarbejdet blev stoppet.

– Det her går imod mine værdier. Man må kunne finde en anden måde at gøre det på, sagde lokalformand John Erik Nyborg, der også er byrådsmedlem i Fredericia Kommune for Socialdemokratiet.

Krifa har tidligere fået kritik af Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) for at være en såkaldt gul fagforening.

De gule fagforeninger, herunder Krifa, Det Faglige Hus, Business Danmark og ASE, er politisk uafhængige lønmodtagerorganisationer, der står uden for hovedorganisationerne.

Typisk adskiller de sig ved ikke at anerkende en interessekonflikt mellem arbejdsgiver og lønmodtager og ved at have ingen eller meget få overenskomster.

Af den grund mener FH, at de gule ikke er rigtige fagforeninger.

Med mere end 185.000 medlemmer er Krifa Danmarks femtestørste fagforening.

/ritzau/

News Related

OTHER NEWS

Rekordhøjt antal udenlandske indsatte er overført til deres hjemlande

Det er som udgangspunkt EU-regler, internationale konventioner og modtagerlandenes lovgivning, der har betydning for, om det er muligt at overføre domfældte i Danmark til afsoning i deres hjemland. (Arkivfoto). Rekordmange ... Read more »

NFL-træner får sparket efter skrækkelig sæsonstart

Carolina Panthers tabte søndag til Tennessee Titans efter at have ført med 10-1. Frank Reich er færdig som træner for NFL-klubben Caroline Panthers efter bare 11 kampe i spidsen for ... Read more »

Pyrus-stjerne melder ud: Det er slut

Foto: Robert Hendel/Gonzales Photo/Ritzau Scanpix Den velkendte skuespiller Jan Linnebjerg, bedst kendt som den elskede nisse Pyrus, har taget turen til Imperial-biografen i København for at se den nye danske ... Read more »

Nottingham Forest undersøger nye påstande om homofobi

Brighton, der fik Lewis Dunk udvist, vandt opgøret mod Nottingham Forest med cifrene 3-2. Nottingham Forest bistår politiet i dets efterforskning af en række tilhængere, som menes at være kommet ... Read more »

Lind undskylder efter grim tackling på FCM-keeper

Alexander Lind ramte efter en halv times spil under superligaopgøret mellem Silkeborg og FCM Martin Fraisl i hovedet med sit knæ. – Undskyld. Sådan lyder det sent mandag på det ... Read more »

Google starter med at slette inaktive konti fredag

Google annoncerede i maj en oprydningsproces, der starter fredag. (Arkivfoto). Fredag begynder Google at rydde op i inaktive konti på tværs af sine platforme. Det skriver nyhedsbureauet AP. Google annoncerede ... Read more »

Ronaldo overbeviste dommer om at omstøde eget straffespark

I stedet for at gøre sig klar til at sparke straffespark, kom Cristiano Ronaldo hurtigt på benene igen og viste en løftet pegefinger til dommeren, kinesiske Ma Ning. Normalt er ... Read more »
Top List in the World