Ny Xbox indie showcase kommer næste uge
Ny Xbox indie showcase kommer næste uge
Microsoft har annonceret, at en ny ID@Xbox showcase vil lande den 29. april klokken 19.00 dansk tid.
På showcasen vil vi se mere fra spil som Vampire Survivors, Dungeons of Hinterberg, 33 Immortals, Lost Records: Bloom and Rage plus nye annonceringer, som vi ikke kender noget til i øjeblikket.
Vi kunne håbe på, at vi også kommer til at se noget til Hollow Knight: Silksong, som netop har fået en rating og en side på Xbox Store, så måske er der noget i gærde der?
ID@Xbox showcasen er lavet i samarbejde med IGN og vil derfor kunne ses på IGN’s Twitter, YouTube og Twitch kanaler mandag den 29. april klokken 19.00.