Stort anlagt sag om menneskehandel skrumpede markant

stort anlagt sag om menneskehandel skrumpede markant

En mand og en kvinde var ikke selv til stede, da de onsdag blev dømt for rufferi ved Retten i Glostrup. (Arkivfoto).

Uden selv at være til stede er en kvinde og en mand – begge 28 år – onsdag blevet dømt i, hvad der til at begynde med blev slået op som en stor sag om organiseret menneskehandel, rufferi, vold og voldtægt.

Men siden politiets anholdelser og sigtelser i december 2022 er sagen falmet i væsentlig grad, og manden og kvinden, som begge er fra Rumænien, er blevet straffet med hver fire måneders fængsel.

De er dømt for rufferi – altså for at tjene penge på andres prostitution.

Anklagerne mod dem efter den mere alvorlige paragraf om menneskehandel blev i forbindelse med onsdagens retsmøde opgivet af anklager Cecilie Hansen fra Københavns Vestegns Politi.

Tidligere i sagen er to andre mænd blevet dømt. Blandt dem sagens hovedmand, Andrei Corbu, der som den eneste i sagskomplekset er dømt for menneskehandel. Han fik i februar en straf på to år og seks måneders fængsel.

Corbu blev dømt ved en tilståelsessag, og i den forbindelse opgav anklagemyndigheden at forfølge et anklagepunkt om voldtægt og et punkt om vold, hvor en prostitueret ifølge det oprindelige anklageskrift var blevet tvunget til at få bagmandens navn tatoveret på ryggen.

Sagen koncentrerer sig om en adresse på Biblioteksvej i Hvidovre, hvorfra der blev drevet bordel med unge rumænske kvinder. Kvinderne tog dels mod mænd og kørte escort. Det foregik også fra andre adresser, blandt andet fra en adresse i Rødovre på Hvidovrevej.

Andrei Corbu var chefen og stod for at organisere det hele. Han blev i februar blandt andet dømt for menneskehandel i forhold til den 28-årige kvinde, som onsdag selv blev dømt.

Kvinden gik altså fra at være offer til at blive gerningsmand, idet hun gik fra at være almindelig prostitueret til at være de andre kvinders chef – “Big Mama” blev hun kaldt.

– Der er ingen tvivl om, at hun har været højre hånd, næstkommanderende, at hun har været – undskyld det vulgære udtryk – bordelmutter, lød det fra retsformand Katrine B.B. Eriksen i forbindelse med domsafsigelsen.

Manden, som også blev dømt onsdag, havde indtaget en rolle som chauffør, hvor han kørte de prostituerede ud til deres kunder.

Begge blev udvist med et indrejseforbud i seks år. Om de vil anke dommen, kan de først tage stilling til, når den er forkyndt. Det er op til politiet at få kontakt med de dømte og foretage forkyndelsen.

Begge dømte har siddet varetægtsfængslet i sagen i cirka ti måneder. De blev løsladt i oktober 2023. Deres advokater, Emma Damsgaard og David Francis Lublin, siger efter begge efter onsdagens retsmøde, at de på vegne af deres klienter vil kræve erstatning.

Erstatningen vedrører de seks måneder, som de to har siddet for længe i varetægt, i forhold til den dom, som de har fået. Med de gældende erstatningstakster for uberettiget varetægtsfængsling vil en erstatning i udgangspunktet ligge i omegnen af 150.000 kroner.

/ritzau/

News Related

OTHER NEWS

Rekordhøjt antal udenlandske indsatte er overført til deres hjemlande

Det er som udgangspunkt EU-regler, internationale konventioner og modtagerlandenes lovgivning, der har betydning for, om det er muligt at overføre domfældte i Danmark til afsoning i deres hjemland. (Arkivfoto). Rekordmange ... Read more »

NFL-træner får sparket efter skrækkelig sæsonstart

Carolina Panthers tabte søndag til Tennessee Titans efter at have ført med 10-1. Frank Reich er færdig som træner for NFL-klubben Caroline Panthers efter bare 11 kampe i spidsen for ... Read more »

Pyrus-stjerne melder ud: Det er slut

Foto: Robert Hendel/Gonzales Photo/Ritzau Scanpix Den velkendte skuespiller Jan Linnebjerg, bedst kendt som den elskede nisse Pyrus, har taget turen til Imperial-biografen i København for at se den nye danske ... Read more »

Nottingham Forest undersøger nye påstande om homofobi

Brighton, der fik Lewis Dunk udvist, vandt opgøret mod Nottingham Forest med cifrene 3-2. Nottingham Forest bistår politiet i dets efterforskning af en række tilhængere, som menes at være kommet ... Read more »

Lind undskylder efter grim tackling på FCM-keeper

Alexander Lind ramte efter en halv times spil under superligaopgøret mellem Silkeborg og FCM Martin Fraisl i hovedet med sit knæ. – Undskyld. Sådan lyder det sent mandag på det ... Read more »

Google starter med at slette inaktive konti fredag

Google annoncerede i maj en oprydningsproces, der starter fredag. (Arkivfoto). Fredag begynder Google at rydde op i inaktive konti på tværs af sine platforme. Det skriver nyhedsbureauet AP. Google annoncerede ... Read more »

Ronaldo overbeviste dommer om at omstøde eget straffespark

I stedet for at gøre sig klar til at sparke straffespark, kom Cristiano Ronaldo hurtigt på benene igen og viste en løftet pegefinger til dommeren, kinesiske Ma Ning. Normalt er ... Read more »
Top List in the World