Partiledere er dybt berørte: Pape var et fantastisk menneske

partiledere er dybt berørte: pape var et fantastisk menneske

Søren Pape Poulsen er død. Han blev 52 år. Partilederkolleger mindes den afdøde konservative formand, som afgik ved døden lørdag.

Kolleger i Folketinget modtager meldingen om den konservative partileder Søren Pape Poulsens død med chok og sorg.

Lørdag efter middag afgik partilederen ved døden, efter at han fredag blev ramt af en hjerneblødning under et partimøde i Vejen.

– Søren var ikke bare en fantastisk kollega, han var også et fantastisk menneske. Med hjertet på rette sted. Med blik for menneskene omkring ham. Eftertænksom, ordentlig og betænksom. Og med en munter og virksom tilgang til livet, skriver LA-leder Alex Vanopslagh på X.

SF’s formand, Pia Olsen Dyhr, skriver på Facebook, at “tårerne har trillet hele eftermiddagen”.

– Min gode, søde, varme og kærlige ven Søren er her ikke mere, skriver hun.

– Jeg kan slet ikke rumme det. Tidligere i dag tænkte jeg på ham, da jeg så den soldaterfigur, som han gav mig i gave forleden med ordene, at “ja, selv en SF’er kan vel efterhånden godt have en soldat i hjemmet”, skriver hun.

Olsen Dyhr og Pape blev begge formænd for deres partier i 2014, og SF-formanden kunne for nylig lade sig fejre efter ti år på posten som den længst siddende af de nuværende formænd i Folketinget.

Søren Pape Poulsen kunne til efteråret have rundet det samme hjørne.

– Han og jeg har gennem årene talt rigtig meget sammen. Vi blev formænd for vores partier næsten samtidigt. Vi har fulgtes ad. Og det har jeg sat stor pris på.

– For man er så uendelig alene i toppolitik og ikke meget kan helt sammenlignes med det at være partiformand. Men nu, ja så er han ikke mere. Og det kan jeg slet ikke begribe, skriver Pia Olsen Dyhr.

Også Danmarksdemokraternes formand, Inger Støjberg, mindes sin kollega på Facebook:

– Jeg er så ulykkelig over, at min gode, kærlige og helt fortrolige ven, Søren, er død. Vi har haft så mange gode oplevelser sammen, og der var intet, hverken personligt eller arbejdsmæssigt, som vi ikke kunne tale om.

– Søren, jeg vil savne dig hver dag, tilføjer hun.

Dansk Folkepartis formand, Morten Messerschmidt, mindes Søren Pape med ordene:

– Så trist og tragisk. En god kollega af sjælden høj standard, som formåede at være både menneske og politiker på samme tid. Så trist. Alle mine tanker går til hans familie, venner og ikke mindst til Det Konservative Folkeparti, skriver Morten Messerschmidt på Facebook.

“Ven” er et gennemgående ord i de mindeord, der deles fra kolleger i Folketinget.

De Radikales politiske leder, Martin Lidegaard, havde et samarbejde i oppositionen med Pape og De Konservative.

– Det er med dyb sorg, at jeg netop har fået den chokerende nyhed, at min gode ven og kollega Søren Pape Poulsen er død. Så sent som i tirsdags sad vi og grinede på mit kontor. Det er ikke til at fatte. Alle mine tanker går til hans familie og kære. Ære være hans minde, skriver Lidegaard på X.

/ritzau/

News Related

OTHER NEWS

Rekordhøjt antal udenlandske indsatte er overført til deres hjemlande

Det er som udgangspunkt EU-regler, internationale konventioner og modtagerlandenes lovgivning, der har betydning for, om det er muligt at overføre domfældte i Danmark til afsoning i deres hjemland. (Arkivfoto). Rekordmange ... Read more »

NFL-træner får sparket efter skrækkelig sæsonstart

Carolina Panthers tabte søndag til Tennessee Titans efter at have ført med 10-1. Frank Reich er færdig som træner for NFL-klubben Caroline Panthers efter bare 11 kampe i spidsen for ... Read more »

Pyrus-stjerne melder ud: Det er slut

Foto: Robert Hendel/Gonzales Photo/Ritzau Scanpix Den velkendte skuespiller Jan Linnebjerg, bedst kendt som den elskede nisse Pyrus, har taget turen til Imperial-biografen i København for at se den nye danske ... Read more »

Nottingham Forest undersøger nye påstande om homofobi

Brighton, der fik Lewis Dunk udvist, vandt opgøret mod Nottingham Forest med cifrene 3-2. Nottingham Forest bistår politiet i dets efterforskning af en række tilhængere, som menes at være kommet ... Read more »

Lind undskylder efter grim tackling på FCM-keeper

Alexander Lind ramte efter en halv times spil under superligaopgøret mellem Silkeborg og FCM Martin Fraisl i hovedet med sit knæ. – Undskyld. Sådan lyder det sent mandag på det ... Read more »

Google starter med at slette inaktive konti fredag

Google annoncerede i maj en oprydningsproces, der starter fredag. (Arkivfoto). Fredag begynder Google at rydde op i inaktive konti på tværs af sine platforme. Det skriver nyhedsbureauet AP. Google annoncerede ... Read more »

Ronaldo overbeviste dommer om at omstøde eget straffespark

I stedet for at gøre sig klar til at sparke straffespark, kom Cristiano Ronaldo hurtigt på benene igen og viste en løftet pegefinger til dommeren, kinesiske Ma Ning. Normalt er ... Read more »
Top List in the World