Orban inviterer Sveriges statsminister til Nato-drøftelse

orban inviterer sveriges statsminister til nato-drøftelse

Viktor Orbán fra partiet Fidesz har flere gange tidligere inviteret svenske repræsentanter til Ungarn for at diskutere Sveriges Nato-optagelse. Dog uden at det har ført noget med sig. (Arkivfoto).

Ungarns premierminister, Viktor Orbán, har inviteret Sveriges statsminister på besøg, for at de to kan drøfte Sveriges optagelse i Nato-alliancen.

Det oplyser Viktor Orbán på det sociale medie X.

– I dag har jeg sendt en invitation til statsminister Ulf Kristersson om et besøg i Ungarn for at forhandle Sveriges Nato-tiltrædelse, skriver Orbán.

Efter Ruslands invasion af Ukraine i februar 2022 besluttede Sverige sammen med Finland at søge om optagelse i Nato.

I april 2023 blev Finland optaget. Men så langt er Sverige ikke i processen.

Det skyldes, at både Tyrkiet og Ungarn har spændt ben for Sveriges optagelse i forsvarsalliancen.

Det kræver alle medlemslandes godkendelse, før et land kan optages i Nato.

Netop tirsdag ventes Tyrkiets parlament at stemme om, hvorvidt Sverige skal have en plads i forsvarsalliancen.

Det tyrkiske parlaments udenrigsudvalg har i forvejen godkendt Sveriges ansøgning om medlemskab. Og det ventes, at parlamentet vil følge udenrigsudvalget og stemme ja.

Hvis afstemningen falder ud til Sveriges fordel, mangler der fra tyrkisk side kun en endelig godkendelse fra Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdogan.

Den tyrkiske regering mener, at Sverige huser og beskytter kurdiske grupper og personer, som Tyrkiet anser for at være terrorister. Derfor har Tyrkiet været modvillig i processen.

Hvad angår Ungarns modstand, så har premierminister Viktor Orbán blandt andet beskyldt Sverige for at sprede “direkte løgne” om demokratiets og retssikkerhedens tilstand i Ungarn.

Det svenske nyhedsbureau TT skriver, at Ungarns regering flere gange tidligere har inviteret svenske repræsentanter til Nato-drøftelser i Ungarn.

Men hidtil har Ungarn fået den kolde skulder. Statsminister Ulf Kristersson har henvist til, at han og Orbán jævnligt mødes i EU-regi.

/ritzau/

News Related

OTHER NEWS

Rekordhøjt antal udenlandske indsatte er overført til deres hjemlande

Det er som udgangspunkt EU-regler, internationale konventioner og modtagerlandenes lovgivning, der har betydning for, om det er muligt at overføre domfældte i Danmark til afsoning i deres hjemland. (Arkivfoto). Rekordmange ... Read more »

NFL-træner får sparket efter skrækkelig sæsonstart

Carolina Panthers tabte søndag til Tennessee Titans efter at have ført med 10-1. Frank Reich er færdig som træner for NFL-klubben Caroline Panthers efter bare 11 kampe i spidsen for ... Read more »

Pyrus-stjerne melder ud: Det er slut

Foto: Robert Hendel/Gonzales Photo/Ritzau Scanpix Den velkendte skuespiller Jan Linnebjerg, bedst kendt som den elskede nisse Pyrus, har taget turen til Imperial-biografen i København for at se den nye danske ... Read more »

Nottingham Forest undersøger nye påstande om homofobi

Brighton, der fik Lewis Dunk udvist, vandt opgøret mod Nottingham Forest med cifrene 3-2. Nottingham Forest bistår politiet i dets efterforskning af en række tilhængere, som menes at være kommet ... Read more »

Lind undskylder efter grim tackling på FCM-keeper

Alexander Lind ramte efter en halv times spil under superligaopgøret mellem Silkeborg og FCM Martin Fraisl i hovedet med sit knæ. – Undskyld. Sådan lyder det sent mandag på det ... Read more »

Google starter med at slette inaktive konti fredag

Google annoncerede i maj en oprydningsproces, der starter fredag. (Arkivfoto). Fredag begynder Google at rydde op i inaktive konti på tværs af sine platforme. Det skriver nyhedsbureauet AP. Google annoncerede ... Read more »

Ronaldo overbeviste dommer om at omstøde eget straffespark

I stedet for at gøre sig klar til at sparke straffespark, kom Cristiano Ronaldo hurtigt på benene igen og viste en løftet pegefinger til dommeren, kinesiske Ma Ning. Normalt er ... Read more »
Top List in the World