Lolland vil lav bestå-procent i folkeskolen til livs med handleplan

Blandt folkeskoleeleverne i Lolland Kommune bestod 34 procent ikke dansk eller matematik. Det er den højeste andel af alle kommuner, viser en ny analyse. Det er “alt for højt”, lyder svaret fra Lolland Kommune. (Arkivfoto).

Lolland Kommune ser “med stor alvor” på en undersøgelse, der viser, at andelen af danske folkeskoleelever, der ikke opnår karakteren 02 i dansk eller matematik i 9. klasse, er steget.

Det oplyser kommunen i et skriftligt svar på vegne af borgmester Holger Schou Rasmussen (S).

Analysen, som er foretaget af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, viser, at det blandt folkeskoleelever i Lolland Kommune drejer sig om 34 procent.

Det er den højeste andel af alle kommuner.

– Lolland Kommune er en af de kommuner i Danmark, der har det højeste socioøkonomiske indeks, hvilket er en stor del af forklaringen på den lave beståelsesprocent.

– På trods af det er 34 procent, der ikke lykkedes med at opnå karakteren 2+2, alt for højt, lyder det i svaret fra kommunen.

I juni sidste år pålagde Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (Stuk) kommunen at udarbejde en handleplan.

Styrelsen vurderede, at “Lolland Kommunes skolevæsen har vedvarende dårlig kvalitet”, lød det.

I pålægget fra Stuk lød det, at udfordringerne blandt andet kommer til udtryk ved, at “seks ud af ni af kommunens folkeskoler er udtaget i kvalitetstilsyn”.

Tre af disse har en længerevarende tilsynshistorik.

Lolland Kommune har derfor udformet en femårig handleplan, som skal løfte alle folkeskolerne i kommunen.

Planen er delvist godkendt, oplyser kommunen.

Der mangler at blive lavet reviderede mål for enkelte skoler. Der er deadline 1. juli, og kommunen forventer, at planen bliver godkendt i løbet af sommeren.

Generelt viser analysen store geografiske forskelle på tværs af landet.

Modsat Lolland var det i kommunerne nord for København kun to til fem procent af afgangseleverne fra folkeskolen, der ikke bestod dansk eller matematik.

Det overrasker ikke Rasmus Landersø, der forsker i uddannelse og familie ved Rockwoolfonden.

Han fortæller, at det hænger sammen med, at der er stor forskel på, hvor folk bosætter sig – både på tværs af landet og inden for byerne.

Forskellen i karakterer ender med at gå igen på tværs af generationer, påpeger han.

– Hvis vi tager Lolland som eksempel, så flytter de, der klarer sig godt i skolen og andre sammenhænge, væk fra området, hvorimod de, der bliver boende, i høj grad er dem, der ikke har klaret sig så godt.

Rasmus Landersø siger, at det er svært at komme karakterforskellene til livs.

– Inden for en kommune kan man for eksempel gentage skoledistrikterne, så man blander et ressourcestærkt og et mere udsat område.

– Men så sker der en sortering, hvor de ressourcestærke familier flytter deres børn i andre folkeskoler eller privatskoler, siger professoren.

Han peger på, at det i sidste ende handler om at prøve at løfte skolerne fra bunden.

/ritzau/