Læge: Modløshed breder sig under krigen i Ukraine

Kvindelig løber i byen Mykolajiv i det sydlige Ukraine sidste sommer.

En svensk læge, Elly Reinolds, som i næsten to år har været operationsleder i en nødhjælpsgruppe i havnebyen Mykolajiv i det sydlige Ukraine, siger, at bistanden til ukrainerne generelt er faldende, og at modløshed tager til.

– Det er som en dystopi med zombieagtige individer. Folk har haft det dårligt så længe, at de nu føler, at de må lide i ensomhed, siger hun til det svenske nyhedsbureau TT.

Reinolds fra Operation Aid kom til Ukraine i marts 2022. Hun har set, hvilke følger krigen har haft for den almindelige befolkning.

Hun siger, at det for nylig “regnede” med russiske droner om natten over et højhus i et boligområde.

– Tidligere var ukrainerne i stand til at skyde fem ud af syv droner ned, men nu er det én ud af syv. Dette er en direkte følge af, at interessen for krigen i Ukraine er faldet, siger hun.

Reinolds har set flere hjælpeorganisationer give op en efter en som følge af mangel på penge og kræfter.

I dag er det hovedsageligt indbyggerne selv, som rydder op efter angreb og reparerer det, som kan repareres og sætter plast op over knuste vinduespartier.

Hun siger, at indbyggerne ikke har noget sikkerhedsnet.

Myndighederne er enten for handlingslammede til at kunne gøre noget, eller har de slet ikke ressourcerne til det. Hun siger, at der i Mykolajiv-området som helhed er få ressourcer, og at indbyggerne har brug for akut hjælp.

– Det betyder, at enhver hjælp – om den er nok så lille – gør en stor forskel, pointerer Reinolds.

Hun understreger, at det er vigtigt at vide, hvad der er mangel på, og at man ikke bare tror på, at de store hjælpepakker er tilstrækkelige.

Meget af hjælpen går tabt på grund af dårlig administration og korruption, som er meget udbredt i Ukraine.

Hendes egen organisation har valgt at koncentrere sig om at skaffe ambulancer og hjælp til krigsramte børn.

Manglen på ambulancer og medicinsk udstyr har ført til, at færre slutter sig til forsvaret.

– Det kan ikke være rigtigt, at personer, der kæmper på frontlinjen, selv må skaffe medicinsk udstyr og andre hjælpemidler, så de kan tage sig af sårede kammerater under et artilleriangreb, siger Reinolds.

Hun siger, at det er vigtigt at hjælpe børn, som kan have fædre, der er ved fronten, eller som er blevet dræbt.

De kan have mødre, som ikke kan eller vil forlade landet. Børn har som oftest ikke mulighed for at gå i skole, men sidder hjemme og er isolerede, ulykkelige, lyder det.

/ritzau/TT