Intel klar til at bygge chipfabrikker i Europa - men kræver 238 mia. kroner af EU

Hvis EU åbner for pengekassen, så er amerikanske Intel klar til at bygge op mod otte nye chipfabrikker i Europa, hvoraf flere vil producere de mest avancerede og krævende chips, som ellers kun fremstilles i Sydkorea og Taiwan lige nu.

Det fortæller Intels chef for Tyskland Christin Eisenschmid i et interview med mediet Euractiv, hvor hun understreger, at nye europæiske Intel-fabrikker vil bruge »den nyeste teknologi, eksempelvis to nanometer eller mindre.«

I dag kan Intel producere chips som fremstilles efter syv nanometer processer.

Angiveligt er Intel klar til at bygge otte nye chipfabrikker i Europa til en samlet omkostning på 80 milliarder euro, altså tæt på 600 milliarder danske kroner over de næste 10 til 15 år.

Men 40 procent af det samlede beløb skal finansieres af EU eller EU-lande, hvilket svarer til 32 milliarder euro, altså 238 milliarder danske kroner.

»De 40 procent er nogenlunde det beløb det kræves at lukke det finansielle gab, der eksisterer vis-á-vis Asien,« siger Christin Eisenschmid til Euractiv.

Læs også: Chipkrise booster hjemtagning af produktudvikling: Tesla viser vejen

Ny chip-pakke på vej i EU

Udmeldingen kommer få uger før EU-Kommissionen forventes at præsentere en ny stor indsats, Chips Act, der skal fremtidssikre de europæiske forsyningskæder for chips og halvledere.

»De fleste forsyninger kommer fra en håndfuld producenter uden for Europa. Det er en afhængighed og usikkerhed, vi simpelthen ikke har råd til,« sagde

Ursula von der Leyen i forbindelse med åbningen af World Economic Forum i sidste uge i følge Reuters.

Siden corona-krisens start i foråret 2020 har der været en global mangel på mikrochips. I Europa har manglende adgang til mikrochips resulteret i lukkede bilfabrikker.

Danske virksomheder kæmper på lige fod med resten af verden om at skaffe komponenter til tiden. En undersøgelse fra oktober fra DI Digital, som repræsenterer den danske elektronikbranche, viste, at tre ud af fire adspurgte virksomheder har problemer med at skaffe de nødvendige mikrochips.

En ny undersøgelse fra det amerikanske handelsministerium viser, at den gennemsnitlige lagerbeholdning af mikrochips hos 150 mikrochipforbrugende virksomheder er skrumpet fra 40 dage til 5 dage i perioden fra 2019 til 2021.

Læs også: Chipkrisen giver elbiler et forspring – fossilbiler ryger bag i køen

DTU Nanolab vil udvide

I dag fremstilles lidt over 10 procent af den globale chipproduktion i Europa, hvor blandt andet Bosch, ST, Infineon, NXP, samt de amerikanske Global Foundry og Intel alle har fabs, altså chipfabrikker. Fælles for de europæiske chipproducenter er, at de fremstiller mikrochips på ældre fremstillingsteknologier i en lavere prisklasse. Danmark har ikke en stor tradition for chipproduktion i stor volume. Der findes dog en række mindre renrumsfaciliteter rundt om i Danmark, blandt andet på DTU Nanolabo og Grundfos i Farum.

På DTU Nanolab vil man også gerne skalere sine faciliteter, så både universiteter og virksomheder er bedre sikret mod lignende chipkriser i fremtiden. Derfor arbejder DTU Nanolab på at udvide sine renrum, som i forvejen er et af de største renrum i Danmark. Dagligt bruges det udover forskning og undervisning også til udvikling og produktion af en lang række sensorchips fra op mod 30 danske virksomheder.

Ifølge den største tyske chipproducent Infineon Technologies forventes chipkrisen at fortsætte ind i 2023, før udbud og efterspørgsel matcher nogenlunde.

Infineon har selv investeret i en ny fabrik i Tyskland for nyligt, ligesom Bosch indviede en ny stor chipproduktion i Dresden sidste år.

Læs også: Chip-fabrik i Dresden: Kig med ind i 70.000 kvm renrum

Det er dog ikke nok til at indfri EU-Kommissionens målsætning om at fordoble Europas globale markedsandel inden chip- og halvledere til 20 procent inden 2030.

Læs også: DTU Nanolab håber at fordoble renrum til chip- og sensorproduktion

EU forventes at bøje konkurrenceregler

Den store udfordring ved at skalere produktionskapaciteten af chip- og halvledere er prisen. En chipfabrik koster mange milliarder, da udstyret er ekstremt komplekst.

For at tiltrække investeringer, enten fra store internationale spillere som Intel, Samsung og TSMC, eller europæiske aktører som Bosch, ST eller Infineon, er det forventningen af EU-Kommissionen vil lempe reglerne for statsstøtte til chip- og halvlederproduktion.

Det ser altså umiddelbart ud til at den fransk-tyske alliance, med den franske EU-Kommissær Thierry Breton i spidsen, vinder første runde af armlægningen om den kommende EU-chippolitik. Breton drømmer om at genoplive ideer om nye europæiske teknologigiganter i stil med Airbus. I den modsatte grøft står den danske EU-Kommissær Margrethe Vestager og en række mindre EU-lande, blandt de nordiske, som er mere skeptiske over for en lempelse af konkurrencereglerne.

Læs også: ANALYSE: Vil vi konkurrere med os selv eller resten af verden?

»Jeg hører om summer på startinvesteringer for at være fuldstændig selvforsynende, der gør, at det ikke kan lade sig gøre,« lød det fra Margrethe Vestager i et interview med amerikanske CNBC tilbage i november.

Læs også: Vestager midt i chipkrise: Ikke muligt for EU at blive selvforsynende

Den nye udmelding fra Intel kom mindre end et halvt år efter Intels topchef, Pat Gelsinger, ifølge anonyme EU-kilder, i september fortalte EU-Kommissionen, at Intel er klar til europæisk produktion, hvis der følger omkring 60 milliarder danske kroner med i EU-støtte.

Den tyske regering har for nyligt annonceret at de står klar med statsstøtte for omkring tre milliarder euro til virksomheder, der vil etablere tysk chipproduktion. Det er dog stadig langt fra de 32 milliarder euro, som Intel kræver.

Mens de europæiske investeringer i chipteknologi endnu er begrænset og alle venter på EU-Kommissionens tilgang, så buldrer investeringer derudaf i både USA, Taiwan og Sydkorea. I sidste uge annoncerede Intel, at de vil bygge en chipfabrik i Ohio i USA til en pris af omkring 132 milliarder danske kroner, og at investeringerne vil vokse til svimlende 660 milliarder kroner inden 2030. Det sker med hjælp fra den amerikanske præsident Joe Biden, hvis regering for nyligt har afsat op mod 350 milliarder danske kroner til at udvikle den amerikanske chip- og halvlederindustri.

Tilsvarende har Samsung og TSMC i løbet af det seneste år annonceret vanvittige investeringer på flere hundrede milliarder af danske kroner i et forsøg på at imødegå den efterhånden ustoppelige globale appetit på mikrochips.

Læs også: Europa afhængig af USA og Asien: Nu skal vi finde den dyre vej mod teknologisk suverænitet