Humanity kommer til Xbox i slutningen af maj
Humanity kommer til Xbox i slutningen af maj
Humanity kommer fra den legendariske japanske spildesigner Tetsuya Mizuguchi, manden bag Rez, Space Channel 5 og Tetris Effect. Denne gang har Mizuguchi slået sig sammen med den visionære visuelle designer Yugo Nakamura fra det interaktive designbureau Tha i Tokyo og det kom der sidste forår det stilfulde Humanity til PlayStation og PC (Steam) ud af.
Nu er Humanity så på vej til Xbox One, Xbox Series X/S, PC (denne gang via Microsoft Store) og Gamepass.
Vi gav spillet et solidt 8-tal i maj sidste år og skrev blandt andet: “Enhance gør endnu engang hvad Enhance gør bedst; nemlig at tage et velkendt puzzle-koncept og seriøst ryste posen, så der kommer noget helt nyt og friskt ud af det. Humanity er et moderne puzzlespil og det kan helt klart anbefales, hvis du har bare en lille smule trang til denne type spil og nyder at få de små grå sat i arbejde.”
Du kan læse vores anmeldelse her.