Svenske toldere fandt rekordstore mængder narko i 2023

svenske toldere fandt rekordstore mængder narko i 2023

Pakker med beslaglagt cannabis fylder på hylderne i tolden i Malmø. Sidste år beslaglagde de svenske toldere en rekordstor mængde narkotika. (Arkivfoto)

Mængden af narkotika, der blev beslaglagt ved Sveriges grænser, steg til over det dobbelte i 2023 i forhold til året inden.

I alt blev der beslaglagt 11 ton narkotika i Sverige sidste år. Det meddeler det svenske toldvæsen, Tullverket, onsdag.

I 2022 snuppede de svenske toldere i alt 5,2 ton narkotika.

Det er især mængden af cannabis, amfetamin og kokain, der bliver fundet mere af.

Også antallet af beslaglæggelser er fordoblet i 2023 i forhold til året inden, viser tal fra Tullverket.

– Det er en omfattende og avanceret aktivitet, vi møder. Det gør, at vi har foretaget exceptionelle beslaglæggelser i 2023. Det savner historisk modstykke, siger Tullverkets generaldirektør, Charlotte Svensson, på et pressemøde onsdag.

Alene mængden af cannabis, der blev beslaglagt sidste år, er over tre gange så høj som i 2022. Mængden er steget fra 2285 kilo til 7187 kilo.

Tolderne finder blandt andet stoffet i den sydlige del af Sverige tæt ved Danmark, særligt i havnen i Helsingborg.

I denne havn er der også fundet store mængder kokain.

Størstedelen af den kokain, der kommer til Sverige, er sejlet ud fra Ecuador og skjult i containere med frugt og grønt.

I 2023 var der også flere af de helt store fangster, hvor tolderne finder over 100 kilo narkotika.

Hvor der i 2022 var otte store beslaglæggelser, steg det sidste år til 31.

– Vi skal ikke bare nøjes med at stoppe partierne af narkotika, men hele tiden forsøge at nå længere i vores efterforskninger for at komme frem til lederne af de kriminelle netværk, siger Per Westberg, chef for Tullverkets kriminalafdeling, i en pressemeddelelse.

– Sidste år slog vi 21 kriminelle netværk ud, og i alt blev der dømt 225 mennesker for grove forbrydelser til i alt 824 fængselsår baseret på vores efterforskninger.

Tullverkets opgørelse for 2023 viser også, at der bliver beslaglagt færre våben ved Sveriges grænser.

Der bliver dog fortsat smuglet startvåben og gasvåben, som kan købes lovligt i Europa og let bygges om til rigtige våben.

/ritzau/TT

News Related

OTHER NEWS

Rekordhøjt antal udenlandske indsatte er overført til deres hjemlande

Det er som udgangspunkt EU-regler, internationale konventioner og modtagerlandenes lovgivning, der har betydning for, om det er muligt at overføre domfældte i Danmark til afsoning i deres hjemland. (Arkivfoto). Rekordmange ... Read more »

NFL-træner får sparket efter skrækkelig sæsonstart

Carolina Panthers tabte søndag til Tennessee Titans efter at have ført med 10-1. Frank Reich er færdig som træner for NFL-klubben Caroline Panthers efter bare 11 kampe i spidsen for ... Read more »

Pyrus-stjerne melder ud: Det er slut

Foto: Robert Hendel/Gonzales Photo/Ritzau Scanpix Den velkendte skuespiller Jan Linnebjerg, bedst kendt som den elskede nisse Pyrus, har taget turen til Imperial-biografen i København for at se den nye danske ... Read more »

Nottingham Forest undersøger nye påstande om homofobi

Brighton, der fik Lewis Dunk udvist, vandt opgøret mod Nottingham Forest med cifrene 3-2. Nottingham Forest bistår politiet i dets efterforskning af en række tilhængere, som menes at være kommet ... Read more »

Lind undskylder efter grim tackling på FCM-keeper

Alexander Lind ramte efter en halv times spil under superligaopgøret mellem Silkeborg og FCM Martin Fraisl i hovedet med sit knæ. – Undskyld. Sådan lyder det sent mandag på det ... Read more »

Google starter med at slette inaktive konti fredag

Google annoncerede i maj en oprydningsproces, der starter fredag. (Arkivfoto). Fredag begynder Google at rydde op i inaktive konti på tværs af sine platforme. Det skriver nyhedsbureauet AP. Google annoncerede ... Read more »

Ronaldo overbeviste dommer om at omstøde eget straffespark

I stedet for at gøre sig klar til at sparke straffespark, kom Cristiano Ronaldo hurtigt på benene igen og viste en løftet pegefinger til dommeren, kinesiske Ma Ning. Normalt er ... Read more »
Top List in the World