Sevilla får medhold efter fyring af overvægtig spiller

sevilla får medhold efter fyring af overvægtig spiller

Joris Gnagnon Gnagnon har været uden klub, siden hans seks måneder lange kontrakt med den franske klub Saint-Étienne udløb i juni 2022. (Arkivfoto).

Den Internationale Sportsdomstol (CAS) har besluttet, at det var inden for skiven, da Sevilla ophævede midtstopperen Joris Gnagnons kontrakt på grund af problemer med hans vægt.

Det skriver fodboldklubben Sevilla i en meddelelse.

– Retten har dømt til vores fordel i sagen og erklæret, at vi opførte os passende og holdt spilleren til de korrekte professionelle standarder, skriver klubben.

Ifølge det norske nyhedsbureau NTB mente den 27-årige spiller fra Frankrig, at han havde ret til en erstatning på omkring 34 millioner kroner plus renter, efter at hans kontrakt med den spanske klub blev revet over i september 2021.

Ifølge dommen havde den tidligere midterforsvarer taget betydeligt på i vægt inden holdets sæsonstart i sommeren 2021. Han evnede efterfølgende ikke at komme ned på en tilfredsstillende vægt, hvilket førte til, at Sevilla ophævede kontrakten.

Ifølge klubben er Gnagnon også kommet for sent til træninger.

– Kendelsen afslutter en lang proces, der begyndte, efter at spilleren efter pandemien vendte tilbage til klubben alvorligt overvægtig. Dette blev der ikke rettet op på, selv om der blev anlagt fire disciplinærsager mod ham, skriver Sevilla.

Spilleren indgav først sin klage til de spanske domstole, men han trak den dog siden tilbage, inden han klagede til Det Internationale Fodboldforbund (Fifa), som afviste den.

Derfor endte klagen hos CAS, hvor han altså heller ikke har fået medhold.

Franskmanden skal nu betale voldgiftsgebyrer samt dele af fodboldklubbens sagsomkostninger.

Joris Gnagnon har ikke umiddelbart kommenteret afgørelsen.

– Denne afgørelse gavner også positionen for andre klubber i Europa, når de håndterer lignende situationer, som – indtil nu – har virket mere udfordrende at løse, skriver Sevilla.

Gnagnon har været uden klub siden hans seks måneder lange kontrakt med den franske klub Saint-Étienne udløb i juni 2022.

/ritzau/

News Related

OTHER NEWS

Rekordhøjt antal udenlandske indsatte er overført til deres hjemlande

Det er som udgangspunkt EU-regler, internationale konventioner og modtagerlandenes lovgivning, der har betydning for, om det er muligt at overføre domfældte i Danmark til afsoning i deres hjemland. (Arkivfoto). Rekordmange ... Read more »

NFL-træner får sparket efter skrækkelig sæsonstart

Carolina Panthers tabte søndag til Tennessee Titans efter at have ført med 10-1. Frank Reich er færdig som træner for NFL-klubben Caroline Panthers efter bare 11 kampe i spidsen for ... Read more »

Pyrus-stjerne melder ud: Det er slut

Foto: Robert Hendel/Gonzales Photo/Ritzau Scanpix Den velkendte skuespiller Jan Linnebjerg, bedst kendt som den elskede nisse Pyrus, har taget turen til Imperial-biografen i København for at se den nye danske ... Read more »

Nottingham Forest undersøger nye påstande om homofobi

Brighton, der fik Lewis Dunk udvist, vandt opgøret mod Nottingham Forest med cifrene 3-2. Nottingham Forest bistår politiet i dets efterforskning af en række tilhængere, som menes at være kommet ... Read more »

Lind undskylder efter grim tackling på FCM-keeper

Alexander Lind ramte efter en halv times spil under superligaopgøret mellem Silkeborg og FCM Martin Fraisl i hovedet med sit knæ. – Undskyld. Sådan lyder det sent mandag på det ... Read more »

Google starter med at slette inaktive konti fredag

Google annoncerede i maj en oprydningsproces, der starter fredag. (Arkivfoto). Fredag begynder Google at rydde op i inaktive konti på tværs af sine platforme. Det skriver nyhedsbureauet AP. Google annoncerede ... Read more »

Ronaldo overbeviste dommer om at omstøde eget straffespark

I stedet for at gøre sig klar til at sparke straffespark, kom Cristiano Ronaldo hurtigt på benene igen og viste en løftet pegefinger til dommeren, kinesiske Ma Ning. Normalt er ... Read more »
Top List in the World