Gratis kvadratmeter eller potentiel fare? Få styr på dette boligbegreb
– Det er op til en selv at vurdere, om det er en god handel at købe noget, som faktisk ikke er godkendt til den anvendelse, som det bliver benyttet til, lyder det fra bygningskonstruktør og bygningssagkyndig Christina Schjervig, som er fagekspert i byggeteknik og huseftersyn hos Videncentret Bolius. (Arkivfoto).
Hvis kvadratmeterne ikke er godkendt til beboelse, vil fagekspert i byggeteknik og huseftersyn Christina Schjervig fraråde dig at indrette eksempelvis et børneværelse der. (Arkivfoto).
– Selvfølgelig kan du som køber søge om at få kvadratmeterne godkendt, men du er ikke garanteret en tilladelse, siger Christina Schjervig, som er fagekspert i byggeteknik og huseftersyn hos Videncentret Bolius. (Arkivfoto).
Hvis du er på udkig efter ny bolig og indimellem drømmer dig væk i salgsannoncer, så er du måske stødt på begrebet “ikke godkendt til beboelse”.
Nogle kvadratmeter kan nemlig være opgivet som disponible, men ikke godkendte. Men betyder det, at de kan være farlige at indrette værelser i? Eller er det bare en fed mulighed for at få flere kvadratmeter, end du betaler for?
– Det er ulovligt at sælge kvadratmeter som beboelse, hvis de ikke er godkendt til det, fastslår advokat Julian Jensen, som specialiserer sig i blandt andet boligkøb.
– Det kan være på grund af en lokalplan, hvor der står, at der ikke må være beboelse i kælderen for eksempel. Der kan også være nogle brandregler i forhold til værelser oppe på loftet eller en særlig servitut, siger advokaten.
Typisk handler det dog ifølge boligadvokat Julian Jensen om, at sælger ikke har søgt kommunen om tilladelse. Det vil altså sige, at der aldrig er blevet spurgt om, hvorvidt kvadratmeterne kan godkendes til beboelse.
Det kan for eksempel være, hvis man har renoveret huset og lavet værelser på et tidligere uudnyttet loft eller har givet kælderen en tur, så den nu er beboelig.
For at kvadratmeterne kan godkendes, kræver det, at de lever op til en række krav i Bygningsreglementet.
– Der er blandt andet krav til klima, lys, fugt, luft og højde i et rum, fortæller bygningskonstruktør og bygningssagkyndig Christina Schjervig, som er fagekspert i byggeteknik og huseftersyn hos Videncentret Bolius.
– Man skal jo ikke bo i en lille, mørk cigarkasse, det er jo ikke et fornuftigt beboelsesrum. Der skal for eksempel være ordentligt luftskifte i forhold til vores helbred, tilføjer hun.
Der er hendes klare råd, at du lader være med at bruge arealerne til beboelse, hvis de ikke er godkendt til det. Og særligt holder dig fra eksempelvis at indrette et børneværelse i kælderen.
– Der er en grund til, at der er lavet nogle regler og retningslinjer. Det er jo for at passe på os, det er ikke for at genere os, siger hun.
Vil du have indsigt i, om der tidligere skulle være blevet søgt om – og eventuelt afslået – godkendelse af kvadratmeterne, kan du ifølge Christina Schjervig relativt nemt tilgå de oplysninger.
– Det er da rart, at man forud for et køb går ind og ser på, om der har været søgt. Og byggesagerne er offentligt tilgængelige, siger hun og henviser til siderne weblager.dk, filarkiv.dk eller kommunens hjemmeside, hvor man kan anmode om adgang.
– Så på den måde er det nemt at få et overblik over, hvad der er sket – og om der overhovedet er sket noget. Har de fået et nej? Hvis der er en verserende byggesag, hvor der er blevet ansøgt, så bliver den beskrevet på BBR, forklarer Christina Schjervig.
Hvis du vælger at købe boligen, kan du sagtens søge om at få kvadratmeterne godkendt til beboelse efterfølgende. Men du kan ikke være garanteret, at kommunen vender tommelfingeren opad.
– Jeg vil sige, at det er risikobetonet. Og nogle elsker jo at løbe en risiko. Det er ligesom med investeringer og alt muligt andet. Der kan godt komme et afkast, men det kan også gå den anden vej, siger Christina Schjervig.
/ritzau fokus/