Fragtskib er sunket i Det Røde Hav uger efter houthiangreb

fragtskib er sunket i det røde hav uger efter houthiangreb

Det synkende fragtskib “Rubymar” ses her 27. februar efter houthiangreb.

Fragtskibet “Rubymar” er sunket i Det Røde Hav.

Det oplyser Yemens internationalt anerkendte regering i en meddelelse lørdag ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Oplysningerne er ikke bekræftet af andre kilder.

Fragtskibet blev angrebet 18. februar af houthibevægelsen, og det forlød allerede dagen efter, at det var i fare for at synke.

Skibet har kunstgødning i lasten. Besætningen er evakueret.

Rubymar sejler under belizisk flag og opereres af det libanesiske Blue Fleet Group.

Mandag lød det fra Blue Fleet Group, at der var planer om at slæbe skibet til den saudiarabiske by Jeddah.

Der har også tidligere været planer om at slæbe det til Djibouti ifølge selskabet.

Selskabet har ikke udtalt sig om lørdagens melding.

For godt og vel en uge siden advarede det amerikanske militærs centralkommando (Centcom) om, at skibet med sin last af kunstgødning og læk af olie udgjorde en stor risiko for miljøet.

Houthibevægelsen holder til i Yemen og har siden november udført adskillige angreb på fragt- og tankskibe på Det Røde Hav.

Angrebene sker ifølge houthierne i protest mod Israels krig mod den palæstinensiske bevægelse Hamas i Gazastriben.

Houthierne er allierede med Hamas, og begge bevægelser er allierede med og støttes af Iran, som er Israels ærkefjende.

Bevægelsen har taget magten i de mest folkerige dele af Yemen, heriblandt landets hovedstad, Sanaa, og den vigtige havneby Hodeida.

For international skibsfart har angrebene haft store konsekvenser.

Mange rederier sender deres skibe syd om Afrika for at undgå Det Røde Hav, når de sejler mellem Europa og Asien.

Det koster både ekstra tid og ekstra brændstof at skulle sejle den lange vej rundt om Afrika i stedet for at sejle via Suezkanalen og Det Røde Hav.

/ritzau/

News Related

OTHER NEWS

Rekordhøjt antal udenlandske indsatte er overført til deres hjemlande

Det er som udgangspunkt EU-regler, internationale konventioner og modtagerlandenes lovgivning, der har betydning for, om det er muligt at overføre domfældte i Danmark til afsoning i deres hjemland. (Arkivfoto). Rekordmange ... Read more »

NFL-træner får sparket efter skrækkelig sæsonstart

Carolina Panthers tabte søndag til Tennessee Titans efter at have ført med 10-1. Frank Reich er færdig som træner for NFL-klubben Caroline Panthers efter bare 11 kampe i spidsen for ... Read more »

Pyrus-stjerne melder ud: Det er slut

Foto: Robert Hendel/Gonzales Photo/Ritzau Scanpix Den velkendte skuespiller Jan Linnebjerg, bedst kendt som den elskede nisse Pyrus, har taget turen til Imperial-biografen i København for at se den nye danske ... Read more »

Nottingham Forest undersøger nye påstande om homofobi

Brighton, der fik Lewis Dunk udvist, vandt opgøret mod Nottingham Forest med cifrene 3-2. Nottingham Forest bistår politiet i dets efterforskning af en række tilhængere, som menes at være kommet ... Read more »

Lind undskylder efter grim tackling på FCM-keeper

Alexander Lind ramte efter en halv times spil under superligaopgøret mellem Silkeborg og FCM Martin Fraisl i hovedet med sit knæ. – Undskyld. Sådan lyder det sent mandag på det ... Read more »

Google starter med at slette inaktive konti fredag

Google annoncerede i maj en oprydningsproces, der starter fredag. (Arkivfoto). Fredag begynder Google at rydde op i inaktive konti på tværs af sine platforme. Det skriver nyhedsbureauet AP. Google annoncerede ... Read more »

Ronaldo overbeviste dommer om at omstøde eget straffespark

I stedet for at gøre sig klar til at sparke straffespark, kom Cristiano Ronaldo hurtigt på benene igen og viste en løftet pegefinger til dommeren, kinesiske Ma Ning. Normalt er ... Read more »
Top List in the World