Regioner og ministerium får skarp kritik for kræftventetider

Statsrevisorerne med formand Mette Abildgaard (K) i spidsen afgiver beretning vedrørende overholdelse af patientrettigheder i kræftforløb.

I cirka 6500 kræftforløb fra juli 2019 til juni 2023 er den maksimale ventetid for behandling overskredet uden en gyldig årsag.

Det viser et estimat fra Rigsrevisionen i en ny undersøgelse.

På blandt andet den baggrund udtaler Statsrevisorerne skarp kritik af landets fem regioner og Indenrigs- og Sundhedsministeriet for manglende overholdelse af patientrettighederne i en ny beretning.

Statsrevisorerne kan udtale kritik på fem niveauer. En skarp kritik er den næstmest alvorlige.

– Det korte, men også klare svar er, at alt for mange kræftpatienter venter for længe på at få livsvigtig kræftbehandling. Alt for få kræftpatienter bliver oplyst om de patientrettigheder, der er blevet givet af politikerne, siger Mette Abildgaard (K), formand for Statsrevisorerne, på et pressemøde.

– Kræftpatienter er blevet behandlet for sent for alvorlige kræftdiagnoser som prostatakræft eller brystkræft, siger hun på pressemøde.

Rigsrevisionen har fundet, at patienter ikke er begyndt i behandling inden for tidsfristen i 14 procent af kræftforløbene i perioden. Det svarer til 16.300 forløb.

Af de forløb estimerer Rigsrevisionen, at der ikke har været en gyldig årsag for overskridelsen ved cirka 6500 forløb.

Videre estimerer Rigsrevisionen, at der ved 3100 forløb ikke er blevet tilbud behandling på et andet sygehus i strid med patientrettigheder.

Ved yderligere 3300 forløb er der givet et tilbud, men regionerne og ministeriet er uenige om, hvorvidt tilbuddet lever op til lovkravene, lyder det fra Rigsrevisionen.

Uanset uenighed konkluderer Rigsrevisionen dog, at regionerne kun har indberettet til ministeriet, at 745 patienter i kræftforløb ikke har fået overholdt deres ret til tilbud om behandling andetsteds.

Det er markant lavere end det estimat, Rigsrevisionen kommer frem til, og derfor lyder det, at “regionerne indberetninger således ikke har været retvisende”.

Danske Regioner kalder Rigsrevisionens metode i undersøgelsen for “meget problematisk”.

Formand for sundhedsudvalget i Danske Regioner, Karin Friis Bach (R), mener, det “giver et misvisende billede af virkeligheden”, lyder det i en pressemeddelelse.

Regionerne kritiserer, at Rigsrevisionen har foretaget en repræsentativ stikprøve på 380 patientforløb, hvor ventetiderne var længere end 14 dage. Det er den stikprøve, der er benyttet til at komme med estimaterne.

– Vi anerkender, at der har været uklarhed både om fortolkning af regler og i dokumentationen, men det er meget problematisk, at man ganger en stikprøve op. Det betyder i praksis, at kritikken er baseret på patienter, som vi ikke umiddelbart kan identificere og række ud til, siger Karin Friis Bach.

I sidste uge opdaterede Sundhedsstyrelsen sin vejledning om reglerne for maksimale ventetider for at skabe mere tydelighed.

Foreløbige tal viser, at 91,3 procent af kræftpatienter i årets første to måneder er kommet i gang med behandlingen inden for tidsfristerne, lød det fra Danske Regioner lørdag.

Ligesom regionerne ser sundhedsminister Sophie Løhde (V) “med stor alvor” på kritikken. I en pressemeddelelse henviser hun til, at regeringen iværksatte en genopretningsplan af kræftområdet i marts 2023.

Den kom på baggrund af, at DR i samme måned kunne beskrive, at 293 patienter med fremskreden tarmkræft ikke var blevet behandlet inden for tidsfristen på Aarhus Universitetshospital.

Rigsrevisionen iværksatte ligeledes sin undersøgelse kort efter i april 2023.

/ritzau/